Markedet for realkreditlån til boligejere er fyldt med muligheder vi stort set aldrig hører om. De toneangivende fastforrentede lån er altid baseret på en løbetid på 30 år. Men der er masser af lån på markedet med løbetider på 25, 20, 15, 10 - eller, hvor mange år det nu skal være.
Men også i gruppen af rentetilpasningslån er der skjulte diamanter. Det helt store guldæg er de såkaldte T-lån. Et lån, der ligefrem flere gange er kåret som det bedste på markedet af Forbrugerrådet, ifølge Jyske Bank. Og da Danmark er internationalt anerkendt for realkredit, er der måske tale om det bedste boliglån i verden. Hvem ved.
Hør om dette særlige lån i podcasten ovenfor, hvor afdelingsdirektør i Jyske Bank, Mikkel Høgh, fortæller om alle de lån vi ellers aldrig taler om.
Du kan også downloade den og abonnere på de kommende episode om renter og boligøkonomi på fx. Apple iTunes eller Spotify.
I modsætning til traditionelle flexlån, hvor renten kan ændre sig, er det løbetiden, der kan ændre sig på et t-lån. Hvis markedsrenten fx falder, vil ydelsen bliver den samme.
Til gengæld bliver der sat fuld turbo på gældsafviklingen i stedet. Afdragene suser nemlig i vejret og forkorter dermed løbetiden.
Læs også: Aktiechef til investorer: Tag gevinst hjem
Læs også: Nu bliver det attraktivt, hvis du arbejder længere


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner