Boligmarkedet tæt på at være tilbage til før corona-niveau


Boligmarkedet er tæt på at være tilbage til niveauet før corona efter et hæsblæsende år med rekord mange bolighandler. De mest presserende boligbehov er blevet opfyldt.
Det vurderer ejendomsmæglerkæden Nybolig i en kommentar og oplyser, at siden nytår er aktiviteten på boligmarkedet halveret.
- Ifølge tal fra Boligsiden ligger handelsaktiviteten lige nu kun 10 pct. over gennemsnittet for de sidste fem år, mens den i januar 2021 lå knap 120 pct. over gennemsnittet fra 2015-2020, skriver Nybolig.
Vurderingen fra ejendomsmæglerkæden er, at handelsaktiviteten kan være tilbage på niveau ved udgangen af sommeren.
- Der er helt klart indfundet sig sommerferie - og postcorona-stemning på boligmarkedet. Der bliver stadig handlet boliger i stor stil, men vi er ved at være tilbage til tiden før 11. marts sidste år ..........., så selvom vi ser en nedgang, er der altså stadig tale om et vitalt og dynamisk boligmarked, siger Peter J. Mattsen, der er Nyboligs administrerede direktør.
Læs også: Her er storbanks 8 nordiske aktiefavoritter
Læs også: Saxo Bank: Europa står foran stor grøn omstilling - disse 40 aktier kan få dig med
/ritzau/FINANS