Boligmarkedet trodser igen, igen coronakrisen, og boligpriserne fortsætter med at flyve op. Det viser spritnye tal fra Danmarks Statistik.
På landsplan er ejerlejligheder i august steget 9 pct., når man måler mod samme måned året før, mens priserne på enfamiliehuse er steget 5,4 pct..
»Boligmarkedet er klart den del af vores økonomi, der har rejst sig hurtigst efter nedturen i marts. [...] Så i bogstavelegen må det blive til et flueben. Et flueben for her går det godt – måske for godt. I hvert fald er det lidt vanskeligt at forklare, hvorfor boligpriserne stiger så meget,« skriver Mikkel Høegh, boligøkonom og afdelingsdirektør i Jyske Bank, i en ny kommentar om tallene.
Hos Nordea Kredit deler man samme betænkelighed over den hidsige prisudvikling på boligmarkedet.
”Det vækker en smule bekymring for, om der er ved at komme for meget fart på markedet, og om prisniveauet derved kan gå hen og blive uholdbart,« skriver Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit.
Hovedstaden stiger mest
Boligpriserne har medført stigende friværdi overalt i landet med flere titusinder kroner, men med store regionale forskelle. I slutningen af februar, altså lige inden coronakrisen brød ud, kostede et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter 1,98 mio. kr. Siden da er huspriserne steget med 4,1 pct., hvilket betyder, at huset i dag vil kunne sælges for 2,06 mio. kr.
En gennemsnitlig boligejer har således opnået en gevinst på 81.000 kr. under coronakrisen som følge af de stigende huspriser, eksemplificerer Lise Nytoft Bergmann.
I Region Hovedstaden og i Region Midtjylland er priserne steget mere end gennemsnittet: Her er et hus på 140 kvadratmeter steget med henholdsvis 203.000 kr. og 112.000 kr., mens stigningen i de øvrige regioner er på 15.000 kr. i Region Syddanmark, 38.000 kr. i Region Nordjylland og på 31.000 kr. i Region Sjælland.
»Både hus- og lejlighedspriserne er steget, siden coronakrisen lukkede landet ned i marts, og selvom krisen endnu ikke er overstået, er det i hvert fald en god begyndelse. Det robuste boligmarkedet vil være med til at holde forbruget oppe i den kommende tid, og det kan gøre den økonomiske krise mindre dyb og mindre alvorlig end frygtet,« skriver Lise Nytoft Bergmann.
Vigtigt at friværdi stiger
Økonomerne tilskriver især udviklingen lave renter, der gør det billigere at låne penge til bolig.
»I stedet for at placere formue til negativ rente bliver en større andel af formuen placeret i mursten. [...] Det er altså ikke bare billigt at låne, det er attraktivt at have penge placeret i mursten i forhold til at have negativ rente i banken. Denne forklaring passer måske i særlig grad på ejerlejlighedsmarkedet, der især har fået fart på de sidste par måneder,« skriver Mikkel Høegh.
Mikkel Høegh lægger desuden vægt på udviklingen på arbejdsmarkedet, der ifølge ham også spiller en vigtig rolle i forbindelse med boligmarkedet.
»Udviklingen med stigende arbejdsløshed har især ramt grupper med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed heller ikke dem, der typisk køber bolig. Nu står vi i en anden bølge af corona, og det store spørgsmål er så, om det kan give anledning til en funktionærrunde. Sker det, vil boligmarkedet alt andet gå ned i gear - ligesom vi snart må se et gearskifte som følge af, at vintersæsonen sætter ind,« uddyber han.
De positive takter på boligmarkedet kan desuden have en kærkommen afsmittende effekt på forbruget, lyder det fra Lise Nytoft Bergmann.
»Når boligmarkedet har det godt, har forbruget det normalt også godt. For hvis friværdien er intakt, har boligejerne mere lyst til at bruge penge. Det er vigtigt i en tid, hvor mange forretninger, kultur og restauranter har det det svært, og hvor ledigheden vil stige mærkbart, hvis sparsommeligheden bliver alt for stor,« forklarer hun.
Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner
