Boligredaktør: Markant rentefald i vente til disse boligejere - så stor er besparelsen

Tusindvis af danske boligejere med en særlig type realkreditlån får snart en markant lavere rente, som vil betyde store besparelser i husholdningsbudgettet.

Det står tindrende klart, efter at der tirsdag klokken 11.00 er blevet offentliggjort tal for inflationen i euroområdet i maj.

Inflationen dykkede fra 2,2 procent i april til nu 1,9 procent, som er Den Europæiske Centralbanks erklærede målsætning.

Med en inflation, der formentlig er på vej ned under to procent i de kommende måneder og en alt andet en prangende vækst i euroområdet, er enhver hindring mod endnu en rentesækning fra ECB-chef Cjhristine Lagarde på torsdag, grundslovsdag, ryddet af vejen.

Det vil være en decideret undladelsessynd, hvis hun ikke sænker renten og på den måde puster lidt liv i europæisk økonomi, hvor især Europas to største økonomier, Tyskland og Frankrig, er udfordret, som man på nudansk omtaler dybe problemer.

Med Lagardes rentesænkning på torsdag - jeg tør godt lægge hovedet på blokken - falder ECBs styringsrente fra 2,25 procent til 2,0 procent.

Som følge af Danmarks fastkurspolitik kommer Nationalbanken til at følge trop og sænke sin ledende rente til 1,6 procent.

Det er godt nyt for alle, der skal låne penge i banken, da man må forvente, at bankerne - ofte med lidt forsinkelse - sænker deres udlånsrenter på for eksempel boligbanklån og andelslån i kølvandet på rentesænkninger fra ECB og Nationalbanken.

De helt store vindere nu og her er dog boligejere med de helt korte, variabelt forrentede realkreditlån med navne som F-kort og Kort Rente, der får ny rente hvert halve år.

Disse boligejere fik sidst fastsat deres rente i januar til cirka 2,7-2,8 procent inklusive rentetillæg, alt efter hvilken oblitgation, lånet er udstedt i.

Siden har Lagarde allerede sænken rebnte tre gange á hver 0,25 proccentpoint, iog med rentesænkning 5. juni er renten faldet 1,0 procent siden januar.

Renten på F-kort-lån følger stort set ECBs ledende rente én til en, og det betyder, at boligejere med F-kort-lån kan se frem til en en ny rente på cirka 1,7-1,8 procent, når de til juli får fastsat ny rente.

På et afdragsfrit F-kort-lån på en million kroner vil rentefaldet give en besparelse på cirka 8.000 kroner efter skat om året.

Og Lagarde kommer sandsynligvis til at sænke renten en gang eller måske to gange mere i andet halvår 2025.

Og hvorfor så det?

Jo, handelskrigen med Donald Trumps USA kan trække både inflationen og væksten i euroområdet endnu længere ned. I det scenario er ECB nødt til at holde hånden under væksten ved at sænken renten uderligere, så vi allesammen - både virksomheder og private forbrugere - bliver ansporet til at at låne og bruge flere penge.

Det kan bringe Nationalbankens rente helt ned på 1,1 procent, når vi springer ind i 2026. Boligejere med F-kort-lån kan altså meget vel fejre nytår i forvisning om, at de vågner op til en ny rente på deres lån, der kan være helt nede omrking 1,25 procent nytårsmorgen 2026.

Omvendt skal boligejere med fastforrentede realkreditlån ikke sætte snuden op efter lave rente foreløbig.

De 30-årige fastforrentede, realkreditlån herhjemme tager nemlig hovedsageligt farve efter markedsrenterne i USA, og de er steget og vil formentlig stige yderligere det kommende år, blandt andet som følge af det enorme gældsbjerg, som amerikanerne skubber foran sig og med Trump igen har bygget højere.

Og skal man tror diverse renteprognoser, herunder Nordeas seneste fra 22. maj, kommer den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, ikke til at hjælpe rente ned i USA. Hverken i år eller næste år.