Henter kommentarer

Citi ser købsmulighed i Oracle efter kursfald – ser kæmpe kurspotentiale


Finanshuset Citi ser en klar købsmulighed i softwaregiganten Oracle, efter den amerikanske tech-aktie er faldet næsten 10 pct. den seneste måned. 

Analytikeren Tyler Radke har hævet sit kursmål for aktien - fra 395 dollar til 415 dollar, hvilket indikerer et potentiale på næsten 40 pct.  Han anbefaler investorer at købe Oracle-aktien.

På trods af bekymringer om, hvorvidt investeringerne i kunstig intelligens er blevet for voldsomme, mener Tyler Radke, at den stigende efterspørgsel på AI-infrastruktur inden for Oracles cloud-forretning (OCI) kan fortsætte med at drive Oracle-aktien opad, skriver CNBC.

»Vi ser tilbageslaget som en købsmulighed, da vi ser et bredere sæt af kunder drive OCI-væksten, og vi forventer, at ledelsen vil give yderligere klarhed om CapEx, finansieringsbehov og langsigtet rentabilitet omkring de accelererende AI-projekter,« forklarer han.

CapEx er en henvisning til Capital Expenditure, hvilket refererer til et selskabs investeringer i fysiske aktiver som bygninger og udstyr.

Hvis du gerne vil dykke dybere ned i udviklingen af kunstig intelligens og dens betydning for samfundet, kan du med fordel læse The Coming Wave: Technology, Power, and the Twenty-first Century's Greatest Dilemma. 

Bogen, der er skrevet af Mustafa Suleyman, medstifter af DeepMind og nuværende direktør for AI hos Microsoft, udforsker, hvordan banebrydende teknologier som kunstig intelligens og bioteknologi er ved at omforme hele vores samfund. 

Mustafa Suleyman beskriver, hvordan disse teknologier kan skabe enorme fremskridt inden for sundhed, energi og velfærd – men også, hvordan de kan forårsage ustabilitet, ulighed og tab af kontrol, hvis udviklingen løber for hurtigt. 

Med både teknisk indsigt og etisk refleksion diskuterer han, hvad det kræver af regeringer, virksomheder og borgere at styre den kommende bølge af forandring.