Boligredaktør om giftig udvikling efter boligfinte: Du skal reddes af et mareridt

Boligejere, der har opkonverteret deres fastforrentede lån, skal væbne sig med med tålmodighed.
Det fortæller Euroinvestor og B.T.s boligredaktør Thomas Ambrosius, efter den japanske centralbank tirsdag har hævet renten, hvilket du kan læse mere om her.
Boligredaktøren peger på, at de boligejere, som har brugt de seneste års stigende renter til en opkonvertering, kan skyde en hvid pind efter nedkonvertering lige foreløbig.
»Hører man til de mange boligejere, der de seneste par år har benyttet de voldsomt stigende renter til en opkonvertering fra for eksempel et fastforrentet lån med en rente på én eller to pct. til et fastforrentet lån med en rente fire eller fem pct. for at skære en stor luns af restgælden, har det efter alt at dømme lange udsigter, før de kan konvertere ned igen,« fortæller boligredaktøren og fortsætter:
Læs også: Godt nyt til disse boligejere: Her er priserne banket op
»De risikerer at sidde fast i deres nye lån med den høje rente, og dermed vil den umiddelbare gevinst blive ædt op af fortsat høje lange, faste renter så langt øjet rækker.«
Der er meget langt ned til fastforrentede drømmelån på 0,5-1,0 pct. Med de nuværende renteudsigter »forbliver de en drøm«, siger Thomas Ambrosius.
»Der skal ske meget store omvæltninger i verdensøkonomien, hvis renterne skal ned i det niveau igen. Det tror markedet og investorerne ikke på vil ske, og det gør jeg heller ikke. Det er svært at se, hvad der skulle få de lange renter til at falde så markant.«
Læs også: Chefstrateg: Sådan vil jeg investere 100.000 kr. lige nu
Markedet tror ikke på, at de lange, faste renter vil falde foreløbig. Storbanker som Danske Bank og Nordea vurderer, at det 30-årige 4-procentslån vil være toneangivende i en rum tid.
Hvis den lange rente skal ned i drømmeniveauet omkring én procent igen, vil det kræve et mareridt, påpeger Thomas Ambrosius:
»Det vil kræve en dyb økonomisk krise i verdensøkonomien, som er svær at få øje på i horisonten, men som et gammel ordheld siger: ‘Det er svært at spå, især om fremtiden’ – ‘og renterne’, kunne man tilføje.«
Læs mere: Boligredaktør om boligejernes våde drøm: Se efter den her
Læs mere: Historisk beslutning: Bank of Japan dropper negative renter

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner