Henter kommentarer

'En reel fremgang på boligmarkedet' - men faren er endnu ikke drevet over


Endnu en måned har budt på stigende boligpriser.

Det viser nye tal fra Boligsidens markedsindeks for juni 2023. 

Konkret steg huspriserne med 0,5 pct. i juni, mens prisen på ejerlejligheder og fritidshuse steg med henholdvis 1 pct. og 0,6 pct. 

Læs også: Sådan blev boligøkonomen gældfri på den halve tid

»Boligpriserne er nu steget fire måneder i træk, og det understreger, at vi ikke blot er vidne til tilfælde udsving i de handlede boligers kvalitet, men at der er tale om en reel fremgang på boligmarkedet,« lyder det fra Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom hos Nordea Kredit.

Hun forklarer, at det ikke er de samme boliger, der handles hver måned, og derfor kan der godt være måneder, hvor priserne stiger lidt, uden at den underliggende udvikling på boligmarkedet er vendt, for eksempel fordi der er blevet handler lidt flere boliger med god beliggenhed, flot energimærke eller moderne planløsning. 

»Men når der er tale om en fremgang, der varer fire måneder i træk, og som er tydelig på både hus-, ejerlejligheds- og fritidshusmarkedet er alt tvivl fejet af bordet. Boligmarkedet oplever lige nu et nyt opsving i priserne,« tilføjer boligøkonomen.

Læs også: Forstå den nye boligskattereform

Lise Nytoft Bergmann forklarer boligprisudviklingen ved at kigge på, hvordan prisen på et gennemsnitligt hus på 140 m2 har udviklet sig.

Huspriserne nåede deres foreløbige top i juni 2022. Her blev et gennemsnitligt hus på 140 m2 ifølge Boligsiden solgt for 2.503.000 kr. 

Herefter faldt prisen med knap 11 pct. over de følgende otte måneder, og i februar 2023 kostede det samme hus derfor kun 2.240.000 kr. 

Læs også: Boligøkonomens 3 gode råd til førstegangskøberen

De sidste fire måneder har boligmarkedet dog igen oplevet fremgang, og en del af det tabte er blevet genvundet, og det har fået prisen på det samme hus til at stige til 2.317.000 kr. - altså er huset blevet 77.000 kr. mere værd over de seneste fire måneder. 

På nuværende tidspunkt koster et gennemsnitligt hus derfor 186.000 kr. eller 7,4 pct. mindre end på toppen for præcis ét år siden.

Læs også: 10 ting du bør overveje, før du kaster dig over et forældrekøb

»Boligpriserne er steget fire måneder i træk, men vi føler os stadig ikke overbevist om, at alle farer er drevet over på boligmarkedet. Efteråret venter lige om hjørnet, og det betyder normalt færre købere og større afslag,« forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Samtidigt har renten fået endnu et tryk op hen over sommeren, og det gør det sværere for særligt førstegangskøbere at få råd til en passende bolig, pointerer hun. 

»Vi bliver derfor ikke overraskede, hvis boligpriserne begynder at sive igen, når de mørke måneder begynder,« tilføjer boligøkonomen.

Læs også: Eje eller leje sommerhus? Det skal du vide

Sommerhusmarkedet har været den største overraskelse de seneste år. Først eksploderede priserne under corona, og efterfølgende har markedet stort set ikke reageret på de kraftigt stigende renter. Nedturen har i hvert fald været kort, pointerer Lise Nytoft Bergmann

»Vi vurderer, at den primære årsag til det uovervindelige sommerhusmarked skal finde i eftervirkningerne efter corona. Interessen for at købe sommerhus var enorm, og det fik udbuddet af sommerhuse til at falde til det laveste niveau siden 2004. Udbuddet er stadig ualmindeligt lavt, og det giver sælgerne gode kort på hånden,« forklarer boligøkonomen. 

Hvis man er på jagt efter et sommerhus må man derfor acceptere, at der ikke er så meget at forhandle om i øjeblikket, peger hun på. 

Læs også: Banklån eller realkreditlån? Det skal du vide

Læs også: 7 gode råd, hvis du er på sommerhusjagt