Henter kommentarer

Sådan blev boligøkonomen gældfri på den halve tid


På kun 15 år er Lise Nytoft Bergmann og hendes mand blevet gældfrie.

»At blive gældfri har været et ønske fra min side, da jeg synes, at det at have et gældfrit hus er det samme som en lav husleje, og det giver noget frihed i privatøkonomien,« forklarer hun.

Det har krævet prioriteringer i deres privatøkonomi, men i sidste ende har de kunne afbetale deres realkreditlån på den halve tid af de traditionelle 30 år.

Læs også: 7 gode råd: Sådan snakker du med dine børn om penge

De prioriteringer kommer vi tilbage til, men først begynder vi ved starten.

Normalt hører vi fra Lise Nytoft Bergmann, når det handler om boligpriser, renter og konverteringer i hendes job som boligøkonom i Nordea Kredit, men i denne artikel er tingene vendt på hovedet, når hendes egen boligøkonomi er i fokus.

Lise Nytoft Bergmann bor sammen med hendes mand og deres tre drenge i en ‘rød klassisk murermestervilla’ fra 1926 i Dyssegård

»Den del af Gentofte kommune, der vender ud mod Gladsaxe,« beskriver hun.

Huset købte de i 2005, og i 2006 flyttede de ind.

Læs også: Dette atypiske lån har boligøkonomen selv

Før huset ejede de en fire værelses lejlighed på Østerbro, som de købte i 2001 umiddelbart efter Lise Nytoft Bergmann var blevet færdig med at læse.

»På det tidspunkt kunne man nemlig godt få lov til at købe bolig på et eksamensbevis. Og der var ikke de samme kreditrestriktioner, der er i dag,« lyder det fra boligøkonomen.

De købte lejligheden for 1,7 mio. kr. og solgte den for det dobbelte fem år senere.

Da Lise Nytoft Bergmann og hendes mand købte deres hus, kunne de derfor nøjes med et realkreditlån, da de kom med en stor gevinst fra lejlighedssalget.

Efter de havde købt huset, begyndte deres arbejde henimod at blive gældfrie så hurtigt som muligt.

I løbet af de 15 år det tog, har de blandt andet mindsket deres gæld ved at konvertere deres boliglån flere gange. Det vil sige, at de har skiftet deres realkreditlån ud med et ny lån.

Læs også: Så meget kan du skære af restgælden ved at opkonvertere

Ved en såkaldt opkonvertering skifter man sit lån ud med et lån med en højere rente og dermed en højere månedlig ydelse, men man får også mulighed for at skære en bid af ens restgæld.

»Vi har haft fastforrentet lån på tidspunkter, hvor vi har haft mulighed for at skære af vores restgæld. Efterfølgende er lånet blevet lavet om til et variabelt lån, der som følge af de store rentefald har givet os mulighed for at regulere vores løbetid ned ved simpelthen bare ved at bibeholde den månedlige ydelse på, hvad den var, da vi købte huset. Så har vi faktisk været i stand til at afdrage yderligere på gælden,« siger hun.

Hun tilføjer, at de simpelthen har vekslet en rentegevinst til en kortere løbetid fremfor en lavere månedlig ydelse.

»Vi har på samme tid lavet nogle ekstraordinære afdrag, hvis vi har fået sparet noget op eller fået et skulderklap på arbejde i form af en bonus,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Dertil understreger hun, at de har haft ‘medvind på rentemarkedet’, fordi de både har haft mulighed for at udnytte en rentestigning til at skære en stor bid af restgælden, og efterfølgende har de kunne udnytte de store rentefald til, at afdrage mere hver måned end hvis renten havde været højere.

»Vi har brugt den besparelse, som rentefaldet har givet, til at afdrage gælden hurtigere i stedet for, at få flere penge til rådighed i hverdagen,« beskriver hun.

Læs også: I disse landsdele er huspriserne faldet mest

Hvad håbede du på at opnå ved at blive gældfri?
»Følelsen af frihed,« svarer hun og uddyber, at hvad de har gjort egentlig går imod, hvad en del formuerådgivere ville råde til.

»Hvis du spørger en formuerådgiver, vil vedkommende anbefale, at man bruger opsparingen på at købe aktier, da aktier på lang sigt vil give et større afkast – måske 6-7 pct. om året, hvorimod renten på et realkreditlån vil være lavere,« siger hun

Selvom deres nye status som ‘gældfrie’ endnu ikke har fået dem til at lave de store ændringer i deres hverdag, har de nu muligheden, beskriver Lise Nytoft Bergmann.

»Der er ikke nogen af os, der har haft lyst til at ændre på vores jobsituation eller går med nogle særlige drømme, vi vil have realiseret indenfor en kortere tidsperiode. Men det giver os den frihed, at vi måske har mulighed for at trække os tilbage fra arbejdsmarkedet inden vi fylder 71, hvor pensionsalderen er sat til for vores årgange,« forklarer hun.

Lise Nytoft Bergmann er selv 46 år og hendes mand er 50 år, så der går nok mange år før de går i gang med at planlægge den slags, tilføjer hun.

Læs også: Færreste lånetilbud i 6 år: Her er forklaringen

Læs også: Finansuro kommer særlig gruppe boligejere til gavn