Henter kommentarer

I disse landsdele er huspriserne faldet mest


I otte måneder i streg er huspriserne faldet.

Over hele landet er de samlet faldet med 10,5 pct. siden toppen i juni, ifølge tal fra boligsiden.

Hvor meget huspriserne er faldet i de forskellige dele af landet er der dog ret stor forskel på, viser en opgørelse fra ejendomsmæglerkæden Home.

Læs også: Boligrenterne brager ned': 5-procentlånet kan snart være fortid

Hvis man sammenligner prisen på et gennemsnitshus på 140 kvm er der kæmpestor forskel på, hvor meget prisen er faldet det seneste år alt efter hvor i landet vi kigger.

Det mindste prisfald finder man i Østjylland, hvor prisen på et gennemsnitshus kun er faldet med knap 57.000 kr. på et år.

Det største prisfald er set på husene i København By, hvor et hus kan købes for 866.000 kr. mindre end for et år siden.

Læs også: Nu kan du forsikre afbetalingen på din boliggæld

Også i Københavns Omegn er priserne faldet meget, hvor et gennemsnitshus nu er 570.500 kr. billigere.

»Den store rentestigning, vi har set, har især ramt de steder, hvor husene er dyrest – og her har husene i hovedstadsområdet stået for skud. I første omgang dykkede handlerne, men nu vender køberne i stigende grad tilbage,« forklarer Michael Dalsager, der er talsperson og presseansvarlig i home.

Også priserne på ejerlejligheder er blevet ramt af fald det seneste år, og siden toppen i maj er lejlighedspriserne faldet med 11,5 pct., viser tal fra boligsiden.

Læs også: Dobbelt rentesmæk på vej til to grupper boligejere

Læs også: Dette atypiske lån har boligøkonomen selv