Henter kommentarer

Nu kan du forsikre afbetalingen på din boliggæld


Med en ny forsikring kan danske boligejere få dækket deres månedlige ydelser på deres boliglån, hvis ens indkomst forsvinder grundet sygdom, ufrivillig arbejdsløshed eller plejeorlov.

Den nye forsikring bliver tilbudt af Tryg til kunder i Danske Bank og Realkredit Danmark, skriver banken i en pressemeddelelse.

Der vil være tale om, at man kan få dækket sin månedlige ydelser i op til 12 måneder af tre omgange.

Prisen på forsikringen kommer til at være mellem 55 og 300 kr. om måned, og kommer til at kunne dække mellem 2000 og 10.000 kr. af ens månedlige ydelser i op til 12 måneder.

»Vi har arbejdet på produktet længe, men det er klart, at den aktuelle situation med stigende renter, inflation og krig i Ukraine, der øger den økonomiske usikkerhed i samfundet, gør det endnu mere relevant at kunne tilbyde et produkt som dette,« siger Alex Arrey, Direktør for Partnerskaber i Tryg.

Læs også: Højeste antal i to år: 'Det er ikke overraskende'

Dette særlige forsikringstilbud lander i en tid, hvor boligmarkedet er presset fra mange kanter, hvilket vi har skrevet om ad flere omgange her på Euroinvestor.

De stigende renter presser de danske boligejeres privatøkonomi, der banker deres månedlige ydelser op. Derudover presser de høje boligrenter dem, der ønsker at købe.

Også boligpriserne og boligsalget er faldende, hvilket også kan gøre det svært at sælge sin bolig.

Det udfordrede boligmarked begynder nu også at afspejle sig i antallet af tvangsauktioner, der i februar var på det højeste i to år.

Læs også: Dette atypiske lån har boligøkonomen selv

Læs også: Dobbelt rentesmæk på vej til to grupper boligejere