Der foregår en magtkamp i toppen Novo Nordisk, og resultatet af denne er nu, at en række bestyrelsesmedlemmer tager sit gode tøj, og forlader bestyrelsen.
»Jeg er en lille bitte smule overrasket over, hvor mange der siger farvel. Det er ikke jordens største overraskelse, at der bliver skiftet ud i bestyrelsen, men størrelsen og hvor mange uafhængige, der tager tøjet og går, er overraskende,« siger Michael Friis, der er aktiechef hos HC Andersen Capital.
Han peger på, at Novo Nordisk-fonden ved fyringen af Lars Fruergaard Jørgensen indikerede, at man ville have mere at sige i bestyrelsen.
Novo Nordisk-aktien kan godt blive ramt af nyheden, fordi der er nogle institutionelle investorer som pensionskasser, der vil se det som en øget risikofaktor, hvis fonden bliver dominerende.
»Risikoen er, at større institutionelle investorer vil kunne se det som en risiko, og vil kræve en højere præmie,« siger han.
Som privataktionær skal man dog holde fast i de grundlæggende grunde til, at man er gået ind i aktien, lyder rådet fra aktiechefen.
Læs også: Dansk gigant med regnskab på vej: 'Det bliver ikke så godt'
Læs også: Bavarian Nordic-opkøbsjægere sænker sit krav

Er ‘Zero Dollar Club’ aktierne ved at miste sin popularitet?


Stor guide: 57 geniale gaver

