Henter kommentarer

Danske aktier kom under pres i kølvandet på Novo-chok

Lars Rebien Sørensen er formand for Novo Nordisk-fonden.
Lars Rebien Sørensen er formand for Novo Nordisk-fonden. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Tirsdag var ikke en dag i grønt terræn for danske aktier.

Det toneangivende danske indeks C25 falder med 0,4 pct. i dagens handel, og det var især Genmab, Mærsk og Novo Nordisk, som tyngede indekset.

Medicinalkæmpen Novo Nordisk kom især i fokus, efter en stor del af bestyrelsen har valgt at gå af.

Læs også: 

Det var en chokerende melding, der tikkede ind hos en række investorer denne tirsdag.

Novo Nordisk kunne nemlig annoncere, at en række bestyrelsesmedlemmer tager deres afgang med medicinalkæmpen oven på uenigheder med Novo Nordisk-fonden.

Novo Nordisk-aktien falder med 1,3 pct. i dagens handel, men var helt nede med 2,5 pct. en overgang.

Flere analytikere var kritiske over for bestyrelsesformanden i Novo Nordisk-fonden Lars Rebien Sørensen ved det efterfølgende investorkald. Han har været en gennemgående figur i opgøret mellem bestyrelsen og fonden, og er også indstillet til at være den kommende bestyrelsesformand.

For blandt andre Michael Friis Jørgensen, der er aktiechef hos HC Andersen Capital, var antallet af medlemmer, der forlader bestyrelsen overraskende, mens forvalter af investeringsfonden MW Compounders, Johannes Møller, kaldte dagens nyhed en »lille bordbombe.«

Lau Svenssen er ligeledes forundret over nyheden, og det kan du læse meget mere om her.

Læs også:  

Udover Novo Nordisk kom vaccineselskabet Bavarian Nordic også i fokus under dagens handel.

Bavarian Nordic-aktien stiger med 1,3 pct., efter konsortiet Innosera, der har budt på selskabet, har valgt at sænke sin acceptgrænse for at opkøbet gennemføres til 66,6 pct. fra 75 pct.

Det kan du læse mere om her.

Dagens fem bedste i C25-indekset:

Pandora: +4,2 pct.

Bavarian Nordic: +1,3 pct.

Nordea Bank: +0,7 pct.

Zealand Pharma: +0,7 pct.

Carlsberg: +0,6 pct.

Dagens fem dårligste i C25-indekset:

Genmab: -3,5 pct.

A.P. Møller - Mærsk: -3 pct.

Novo Nordisk: -1,3 pct.

Novonesis: -1,2 pct.

Rockwool: -0,8 pct.

Læs også: Økonom om dramatisk opgør i toppen af Novo Nordisk: Det kan forklare det

Læs også: Bavarian Nordic-opkøbsjægere sænker sit krav

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj

De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer