Henter kommentarer

Økonom om dramatisk opgør i toppen af Novo Nordisk: Det kan forklare det


Det er ikke hver dag, vi ser et så dramatisk opgør i toppen af Danmarks største selskab. 

Vi er lige nu vidne til et magtskifte, som markerer et nyt kapitel i Novo Nordisks historie

Hele bestyrelsen i den danske medicinalmastodont træder tilbage efter en magtkamp kulissen. Novo Nordisk Fonden har nu taget styringen, vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen:

»Fonden vil cementere sin magt og position. De har formentlig gjordet det meget klart, at aktiekursen og den skuffende udvikling har 1. prioritet.«

Ordene falder, efter bestyrelsen i Novo Nordisk har meddelt, at næsten hele bestyrelsen går af. Der er imidlertid tale om et opgør - mellem bestyrelsen i Novo Nordisk og fonden, der kontrollerer stemmeflertallet har været under opsejling i længere tid - vurderer Per Hansen. 

Når konflikten nu kulminerer, handler det ikke blot om personspørgsmål – men om utilfredshed med selskabets økonomiske udvikling og den retning, som bestyrelsen har lagt.

Med indkaldelsen til en ekstraordinær generalforsamling tager fonden nu det endelige skridt til at cementere sin magt og indflydelse. Den tidligere topchef i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen foreslås som ny formand, mens Cees De Jong, der er tidligere topchef i Chr. Hansen, foreslås som næstformand.