Henter kommentarer

Forudser markant ændring på boligmarkedet

Der er udsigt til usikkerhed og faldende priser på boligmarkedet.

Det er konsekvenserne af den nylige boligskattereform, der har skabt et usædvanligt forløb i de sidste seks måneder af 2023, skriver Finans.

»Meget tyder på, at den har haft en betydelig effekt på markedet for ejerlejligheder, og vi derfor kan forvente noget modvind her og faldende priser i dette nye år,« advarer Haris Coric.

I København har særligt dyre boliger oplevet en bølge af hurtige salg og køb, drevet af en skatterabat for køb foretaget før 1. januar 2024. Køberne har været motiverede af rabatten, mens sælgerne har ønsket at undgå prisfald i 2024.

Som Euroinvestor har beskrevet fredag morgen vækker udviklingen opsigt hos Nordea Kredits chefanalytiker, Lise Nytoft Bergman. Hun hæfter sig ved, at der kom flere 'til salg'-skilte til på hus- og sommerhusmarkedet i 2023. 

På ejerlejlighedsmarkedet steg udbuddet også. Det skyldes ifølge hende, at ejerlejlighedsmarkedet er den del af boligmarkedet, der rammes hårdest af boligskattereformen, hvorfor både købere og sælgere har haft ekstra travlt i 2023. Det kan du læse mere om her.