Henter kommentarer

Hvad er en ejendomsvurdering?


 

En ejendomsvurdering er værdiansættelse af en bolig, som bliver udarbejdet af Vurderingsstyrelsen. 

Ejendomsvurderingen består af en ejendomsværdi og en grundværdi. Grundværdien er værdien af grunden uden bygninger, mens ejendomsværdien er den samlede værdi af bygninger og grund. 

I efteråret 2023 har de foreløbige 2022-ejendomsvurderinger fyldt en del i mediebilledet efter de blev offentliggjort den 11. september. 

Disse foreløbige ejendomsvurderinger anslår, hvad den pågældende bolig var værd den 1. januar 2022. 

Se også: Boligordbog: Det betyder alle boligøkonomibegreberne

På Vurderingsstyrelsens hjemmeside kan man læse, at de endelige vurderinger endnu ikke er færdige, og derfor giver de en foreløbig ejendomsvurdering, som man skal betale skat af fra 1. januar 2024. Når de endelige ejendomsvurderinger så er klar, bliver ens boligskat genberegnet og efterreguleret.

Det er første gang i 10 år, at der er blevet sat en vurdering på samtlige ejerboliger i Danmark. 

Vurderingerne af ejendomme blev suspenderet i 2013, da de ikke var tilstrækkeligt retvisende og gennemskuelige. Siden da er der blevet udviklet et nyt vurderingssystem, lyder det fra Vurderingsstyrelsen.

Udover de omtalte vurderinger er der også et stort hængeparti med 2020-ejendomsvurderingerne, som flere boligejere fortsat mangler at få udleveret. Og de er særligt relevante, da de skal bruges til at efterregulere den boligskat, som de danske boligejere har betalt fra 2011 til 2020. Det kan du læse mere om her

Læs også: Vigtig vurdering for alle danske boligejere er blevet afsløret - forstå hvad der sker herfra

Læs også: Mere eller mindre i boligskat? Sådan bliver størstedelen af danskerne ramt