Et uventet stort fald i den amerikanske inflation i oktober fik kurserne på boligobligationerne til at stige herhjemme tirsdag.
Efter stigningen er kursen på det toneangivende 5-procentlån nu oppe og ramme kurs 99, skriver Finans.
På samme tid er kursen på 4-procentlånet også steget til tæt på kurs 94, og dermed er det igen et fornuftigt alternativ, som man burde overveje, hvis man er i gang med boligkøb, lyder rådet fra Jyske Realkredit.
Hvis 5-procentlånet lukker i over kurs 100, bliver 4-procentlånet det toneangivende, hvilket både er positivt for boligkøbere, der drømmer om et lån med fast rente og med variabel rente, da kreditgodkendelsen af ens økonomi flere steder tager udgangspunkt i det toneangivende lån plus 1-procentpoint, og dermed ville det være kun 5 pct. man skal kreditgodkendes til og ikke de nuværende 6 pct.
Læs også: Investeringschef: 'Dette føles som et Guldlok-øjeblik for hele markedet'
Læs også: Økonom om nedtur i C25-aktie: 'Det var en flad fornemmelse'

Stor guide: 57 geniale gaver

