Henter kommentarer

Nu giver forældrekøb i de store byer historisk store tab


Det kan være en udfordring for unge mennesker at finde en bolig, de kan bo i mens de studerer. I stedet kan forældre træde til og hjælpe deres børn på vej med et forældrekøb.

Men på få år er der sket et »markant skifte i driftsøkonomien«, når forældre køber en bolig, de udlejer til deres børn.

Det viser en ny analyse fra Realkredit Danmark, som cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig står bag.

Læs også: 10 ting du bør overveje, før du kaster dig over et forældrekøb

»Vi er gået fra en situation, hvor det ligefrem har været muligt at opnå et løbende overskud til nu at have et historisk stort driftsunderskud ved forældrekøb,« skriver cheføkonomen blandt andet i analysen.

For forældrekøb i København løber det månedlige tab op mellem 6.307 kr. og 10.386 kr. og i Aarhus mellem 4.603 kr. og 7.677 kr. 

Tallene er baseret på udlejning lejligheder på henholdsvis 50 kvadratmeter og 80 kvadratmeter.

Læs også: Som ung brugte hun hele børneopsparingen på et gulvtæppe i en lejebolig – i dag kan hun gå på pension 10 år før tid

Tilbage i 2021 var der allerede »nye vinde på vej«, når det drejede sig om driftsøkonomien i forældrekøb, og hvor der ikke længere var et løbende overskud, hvis man tager udgangspunkt i de beregninger, Realkredit Danmark har foretaget.

Udviklingen er blandt andet sket som følge af de højere boligpriser efter coronapandemien, og så spiller renteniveauet også en rolle.

»Højere boligpriser og især højere renter har betydet, at driftsøkonomien siden er blevet markant forværret. Sidste sommer lå det løbende driftsunderskud i København ved et forældrekøb af ejerlejlighed på 50 kvadratmeter på 5.250 kr. om måneden, og det er nu godt 6.300 kr.,« skriver Christian Hilligsøe Heinig i analysen.

Læs også: Et Dolce Gabbana-fejlkøb til 6.000 kroner: Sådan blev formueeksperten optaget af privatøkonomi

Desuden slår de stigende renter hårdere igennem på økonomien i et forældrekøb som konsekvens af skattereglerne, der trådte i kraft i starten af 2021, hvor renterne var historisk lave.

»Dermed var den reelle effekt på markedet for forældrekøb på daværende tidspunkt begrænset. Den mindre værdi af rente fradraget betyder imidlertid en noget dårligere beskyttelse fra de stigende renter, og dermed er den negative effekt af skatteændringerne tiltagende.«

Læs også: Eje eller leje sommerhus? Det skal du vide

Stiger renteudgifterne eksempelvis 1.000 kr. ville man kun skulle betale 440 kr. ekstra med de gamle skatteregler, mens man med de nye skatteregler skal betale mellem 670 kr. og 750 kr. afhængig af ens samlede renteudgifter.

Det store driftsunderskud ved forældrekøb i dag gør, at Christian Hilligsøe Heining forventer en højsæson med afdæmpet aktivitet.

»Trods udsigten til lavere aktivitet a f forældrekøb sammenlignet med de senere år, er det ikke vores vurdering, at markedet kommer til at gå i stå. Der er rigtig mange forældre med en robust økonomi og gode friværdier efter de senere års kraftige boligprisstigninger, som gerne vil hjælpe deres barn godt på ve j i studietilværelsen.«

Læs også: Eje eller leje sommerhus? Det skal du vide

Læs også: Boligøkonom overrasket over udviklingen: Det var ikke det, han havde forestillet sig