Henter kommentarer

Nye tal fra USA kan koste danske boligejere dyrt


Gårdsdagens inflationstal fra USA er skidt nyt for danske boligejere.

Særligt de boligejere med F5-lån, der i november skal have refinanseriet deres lån og dermed får en ny - og stensikkert - højere rente, end de er vant til.

Hos Totalkredit har man i alt 13.500 kunder der skal have refinansieret sit lån i næste måned, og 10.500 af dem har et F5-lån.

Hidtil har de været vant til at have en rente på 0,4 pct., så det bliver en noget anden udgift, der skal budgetteres med.

Den amerikanske inflation for september lød på 3,7 pct. Det er en smule højere end det ventede 3,6 pct., og sammenholdt med de seneste jobtal fra USA, der meldte om en høj beskæftigelse, er der formentligt udsigt til en renteforhøjelse inden for den korte bane, lyder det fra Totalkredits chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard.

Læs også: Kæmpe chok: Kongetallet smadrer forventningerne

»Amerikansk inflation lander overraskende højt, og det øger risikoen for en renteforhøjelse, og det er ikke godt for danske boligejere,« siger han og fortsætter:

»Det peger alt andet lige op for renteauktionerne vi har på F5 i november.«

Dog er der tale om mindre bevægelser, og Sune Malthe-Thagaard vurderer, at renten på F5 kan ende i spændet 3,6 pct. til 3,8 pct.

»Men uanset hvad ender F5-låntagerne med en markant renteforhøjelse, og spørgsmålet er, hvad der sker ude på decimalen. Lige nu kan de her begivenheder som jobrapport og høje inflationstal fra USA rykke decimalen op ad, fordi vi lige nu diskuterer, om vi er på rentetoppen eller ej.«

Læs også: Stort dansk selskab klar med udbytte

Læs også: Snart er det helt slut: Om få uger er vi fuldstændig færdige med NemID