Henter kommentarer

Overraskende renteudvikling rammer særlig gruppe boligejere


Torsdag faldt sidste hammerslag ved Realkredit Danmarks renteauktion for flekslån, der skal have nye rente per 1. januar.

Her var den primære overraskelse den meget flade rentekurve – og at F5-renten dermed endte lavere end F1-renten.

Sådan lyder det fra cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

Ved auktionen endte F1-renten nemlig på 3,24 pct., mens F5-renten landede på 3,14 pct for lån med afdrag.

Læs også: Nyt rentechok rammer boligejerne

»Kombinationen af de faldende energipriser over de seneste måneder og en tiltagende markedsforventning om, at inflationen nok snart har toppet ud har presset F5-renterne ned i den seneste tid, mens F1-renten er fortsat opad i forventning om yderligere renteforhøjelser fra den europæiske centralbank – og dermed Nationalbanken – i den kommende tid,« forklarer cheføkonomen.

Lige nu er forventningen, at den europæiske centralbank forhøjer den pengepolitiske rente med i omegnen af 0,5 procentpoint til 0,75 procentpoint på det pengepolitiske møde i december, tilføjer han

»Den flade rentekurve på FlexLån kan tolkes som om, at de finansielle markeder nok ser yderligere renteforhøjelser forude, men at rentetoppen fra centralbankerne nås i løbet af 2023, og de allerede i vid udstrækning er priset ind i den længere ende af rentekurven.«

Læs også: Godt nyt til boligkøberne – 4-procentlånet kan komme i spil igen

Læs også: Rentechokket får flekslånere til at skifte til dette lån