Krig i Europa, prisstigninger, der æder rådighedsbeløbet og renter, der tordner op i et tempo vi ikke har set i årtier. Udfordringerne hober sig op, og alligevel forventer den socialdemokratiske regering, at boligpriserne vil fortsætte himmelflugten med højere hastighed end tidligere forventet.
Reelt er det økonomerne i Finansministeriet, der står bag den nye prognose, som i dag er blevet præsenteret i Økonomisk Redegørelse, som regeringen i dag har udsendt. Det fremgår af rapporten, at huspriserne vil stige 4,8 pct. i 2022 - tidligere var vurderingen kun 3,3 pct.
Opjusteringen skyldes naturligvis, at økonomerne har mere viden om, hvordan boligmarkedet rent faktisk har udviklet sig i starten af 2022. Alligevel kommer meldingen fra regeringen bag økonomerne ude i bankerne.
”Vi vurderer, at regeringens nye boligprisprognose er til den optimistiske side, og at regeringen undervurderer effekten fra den stigende rente og høje inflation på boligejernes økonomi og købelyst. I Nordea forventer vi en sidelæns bevægelser i boligpriserne fra det nuværende niveau i både 2022 og 2023 men med geografiske forskelle, og vi vurderer, at der er risiko for mindre prisfald i de dyre områder.”
Sådan skriver Nordeas chefanalytiker og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann i en kommentar til tallene.
”Ved årets indgang lå renten på et 30-årigt fastforrentet lån på 1,5 til 2 pct. afhængig af om boligejeren valgte et lån med eller uden afdrag, mens renten i dag er oppe på 3 til 4 pct. Samtidigt er inflationen steget, hvilket får dankortet til at gløde, når der handles ind eller fyldes benzin på bilen. Prisen på bl.a. naturgas og el er også tordnet i vejret, og det betyder, at der skal sættes flere penge af på budgettet. De boligkøbere, der kommer ind i banken i dag, kan ikke længere blive kreditgodkendt til det samme lån som for blot få måneder siden,” skriver Nordea.
Læs også: Eksperter: Disse tegn viser, at boligmarkedet står foran usikre tider
