'Ro på': 8 ud af 10 boligejere kan ånde lettet op

Den 1. januar 2024 træder de nye boligskatter i kraft, som længe har været undervejs. 

I medierne har man kunne læse mange historier om hvilke boliger, der vil blive ramt af et skattesmæk, men i virkeligheden er det langt fra alle, der bliver ofre for en dyrere regning. 

»Sandheden er, at langt de fleste boligejere står til en skattelettelse. Så, ro på,« siger Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.

Læs også: Forstå den nye boligskattereform

Vurderingsstyrelsen forventer, at 80 pct. af alle boligejere kommer til at betale mindre med den nye boligskat. 

»Det er især folk i parcelhuse, altså helt almindelige familieboliger, der kommer til at slippe billigere i skat. Den type boliger, som de fleste kan komme til,« fortæller Mikkel Høegh og fortsætter:

»Skattereformen bygger på et ønske om at flytte skatten fra yderområderne og ind i byerne. Parcelhuse på landet og i mindre provinsbyer får altså en skattelettelse, som finansieres ved at folk i lejligheder og liebhavervillaer i de større byer over tid skal betale mere.«

Læs også: Sådan vil den nye boligskattereform ramme i din kommune

Kort fortalt består boligskatten af to ting: Ejendomsværdiskat, der opkræves af staten og grundskyld eller ejendomsskatten, der opkræves af kommunen. Begge disse skatter sættes ned med de nye boligskatteregler, forklarer boligøkonomen. 

Til gengæld vil de nye og mere realistiske ejendomsvurderinger sætte næsten alle huse og lejligheder op til en højere værdi.

Der skal altså betales en lavere skattesats af en højere ejendomsværdi, og for langt de fleste boligejere rundt i landet fører regnestykket til en skattelettelse. 

Læs også: Boligøkonomens 3 gode råd til førstegangskøberen

Det gælder især for dem, der bor i hus i små og mellemstore byer, men også flere villaejere i Aarhus og København kan se frem til en skattelettelse. 

På samme tid står ejerlejlighederne i disse områder til en markant skattestigning, da skatterne, der går ind til staten, skal forblive på samme niveau som tidligere bare fordelt på en anden måde blandt boligejerne. 

»Procentvis får huse i yderområderne de største skattelettelser i forhold til ejendomsvurderingen. Men udgangspunktet her er også væsentligt lavere,« siger Mikkel Høegh.

Læs også: Se listen: I disse kommuner er det blevet lettere at købe bolig

Dem der ejer lejligheder og liebhavervillaer, som vil opleve en skattestigning, bliver rådet til at sælge inden de nye skatteregler træder i kraft, hvis de går med tanker om at sælge. 

 Så får den nye ejer nemlig glæde af en særlig skatterabat, som sikrer, at skatten ikke bliver højere end i dag, hvilket kan sikre en bedre salgspris. 

Men hvad så hvis man er en af dem, der kan se frem til mindre i boligskat, og man også går med salgstanker?

Læs også: 10 ting du bør overveje, før du kaster dig over et forældrekøb

»Hvis man får en skattelettelse, så bliver huset også mere attraktivt for den næste ejer. Og det vil alt andet lige afspejle sig i højere salgspriser efter den 1. januar. Spørgsmålet er, hvor hurtigt det slår igennem. Det vil også være meget forskelligt fra kommune til kommune og for eksempel afhænge af den lokale udvikling, og hvor hurtigt husene kan sælges,« forklarer Mikkel Høegh.

Han tilføjer, at han personligt kan have sine tvivl om, hvor præcis Vurderingsstyrelsen rammer med de nye ejendomsvurderinger, »men det er jo en helt anden historie.«

Læs også: Banklån eller realkreditlån? Det skal du vide

Læs også: Cheføkonom har særligt råd: Sådan kan du høvle restgælden ned