Henter kommentarer

Sådan kan boligejere spare tusinde ved hemmelig manøvre


En overset låneomlægning kan skære en ordentlig bid af prisen på boligejernes lån – eller det der kendes som bidragssatsen.

Denne særlige manøvre er aktuel for boligejere med et fastforrentet lån med en lav rente og en høj gældsfaktor, som altså skylder tæt ved de tilladte 80 pct. af boligens nuværende værdi, skriver Finans.

Manøvren går ud på at opsige ens eksisterende lån og umiddelbart efter optage det igen.

De stigende renter har nemlig fået kursen på realkreditlånet til at falde så meget, at kunderne i stedet for at have et lån, som udgør 80 pct. af boligens værdi, får et lån, som udgør 60 pct. af værdien. Og dermed falder bidragssatsen.

Læs også: For denne gruppe boligejere er friværdien snart væk

2022 har budt på vilde stigninger for boligrenterne. Da året tog sin begyndelse var renten på et 30-årigt fastforrentede lån nede i 1,5 pct. I løbet af året er renterne kun gået op, så man i slutningen af september kunne åbne for 6-procentlånet.

Tilbage i oktober begyndte Totalkredit endda at gøre klar til et 7-procentlån uden afdrag i 10 år. Det kom dog aldrig så vidt, at lånet kom på markedet.

Boligrenterne begyndte så at falde i slutningen af oktober. Selvom Den Europæiske Centralbank forhøjede renten med 0,75 procentpoint helt som ventet, så faldt renterne på boliglån med lang rentebinding. Det skyldes, at signalerne for fremtidige forhøjelser blev mildnet, så der kom forhåbninger om, at det næste rentemøde måske kunne resultere i den sidste renteforhøjelse i denne omgang.

Læs også: Boligejere glemmer fradrag – kan give dig ekstra penge mellem hænderne

Det fik kurserne på danske realkreditobligationer med fast rente til at stige, så kurserne på 6 procentlånet med 10 års afdragsfrihed kom over 100, og 6 procentlånet blev lukket.

Også 5-procentlånet ligger nu på grænsen og var egentlig lukket i sidste uge, da lukkekursen kom over 100. Dog blev der senere igen åbnet op for lånet.

Hvordan det kan lade sig gøre, kan du høre mere om i det nyeste afsnit af Euroinvestor Livsstil, hvor Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit og ikke mindst Martin Riedel, indehaver og finansiel rådgiver i Realkreditkonsulenterne er med i studiet.

Læs også: 3,5 procentlånet tæt på comeback

Læs også: Bedst som renten styrtdykker: Storbank spår comeback til 6 procentlånet