Inflationen i eurozonen dykker i december.
I december er inflatione faldet tilbage til 9,2 pct. fra 10,1 pct. i november, viser nye tal fra eurozonen.
I løbet af 2022 har ECB hævet renterne massivt for at få den høje inflation under kontrol, lyder det fra cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre.
»I december droslede ECB dog ned for størrelsen på renteforhøjelserne til 0,50 procentpoint mod tidligere 0,75 procentpoint. Derfor må dagens lavere inflationstal også levere et lettelsens suk hos den europæiske centralbank,« forklarer han.
Læs også: Laveste antal bolighandler i 8 år: 'En ganske markant tilbagegang'
»ECB er dog ikke færdig med at hæve renterne, og den næste renteforhøjelse kommer om en måned. Her er der udsigt til, at renten forhøjes med yderligere 0,50 procentpoint, så indlånsrenten vil lyde på 2,5 pct. Så sent som i sommer lå renten i -0,50 pct.,« tilføjer han.
De danske renter er i høj grad påvirket af, hvad der sker hos den europæiske centralbank, forklarer cheføkonomen.
»Den høje inflation og de højere renter hos ECB og Nationalbanken smitter i høj grad af på de variabelt forrentede lån. Op til årsskiftet fik omkring 200.000 danske boligejere fastsat ny rente på lånet, hvor renten steg fra omkring 0,50 pct. til 2,90 pct. Det svarer for mange boligejere til flere tusinde kroner i ekstra månedlig ydelse på boliglånet,« siger Jeppe Juul Borre.
Læs også: Aktie i uhyggeligt kollaps - ikke en krone værd, mener analytiker
Læs også: Jyske Bank om kendt dansk aktie: Den er fundamentalt undervurderet


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner