Henter kommentarer

Boligrenterne dykker: Billigere lån står klar i kulissen


5-procentlånet kan være fortid i morgen, onsdag.

Sådan lyder det fra cheføkonom Jeppe Juul Borre, efter et rentefald er med til at sende kurserne på de fastforrentede lån op.

Aktuelt ligger det 30-årige 5-procentlån med afdrag på en kurs over 100.

»Boligrenterne falder. Som landet ligger nu, så er 5-procentlånet med afdrag lukket land for boligejere og boligkøbere i morgen. I det tilfælde står 4-procent-lånet klar til at tage over som det toneangivende lån.«

Sidst 5-procentlånet lukkede var tilbage i februar. I løbet af de seneste to år, har det toneangivende rente heddet både 0,5 pct. og 6 pct.

»I begyndelsen på 2021 var renten 0,5 pct. og steg siden betragteligt. Den faste rente toppede i oktober 2022 med en rente på 6 pct., men er siden faldet til 5 pct. og altså nu på tærsklen til 4 pct.,« lyder det fra Jeppe Juul Borre.

Ifølge ham kan rentefaldet være med til at lette lidt af presset på boligmarkedet. De kraftige rentestigninger i løbet af 2022 fik bolighandlerne til at falde til det laveste niveau i omkring 10 år.

»Men det seneste rentefald kan give lidt luft til den iltfattige aktivitet og det nedadgående pres på priserne på boligmarkedet,« skriver cheføkonomen.

Læs også: Danske Bank: Så meget vil huspriser falde

Læs også: Kæmpe fald i danskernes løn: 'Helt ekstremt'