Henter kommentarer

Chefanalytiker advarer om glemt regel: Kan ramme boligejere i store byer


Flere boligkøbere kan få nej til at optage et boliglån særligt i København og Aarhus, hvis renten på det 30-årige fastforrentede lån med afdrag stiger fra 3 pct. til 3,5 pct., skriver Børsen.

»Sker det, vil det bidrage til yderligere pres på boligmarkedet i Aarhus og København, der i forvejen udfordres af de stigende renter, og det kan udfordre prisudviklingen i de pågældende byer og i værste fald få priserne til at sætte sig,« siger Martin Lundholm, chefanalytiker i Spar Nord, til avisen.

At rentestigningen vil ramme storbykøberne hårdest, skyldes ifølge Martin Lundholm en vejledning udstedt fra Finanstilsynet i 2016.

Vejledningen foreskriver blandt andet, at en boligejer ved køb eller omlægning af lån fra fastforrentet til variabelt forrentet lån skal kreditvurderes til en rente, der er ét procentpoint højere end den faste rente på et 30-årigt lån med afdrag, men minimum 4 pct., hvilket de hastigt stigende boligrenter nu kan ændre på.

Læs også: ​Dansk pensionskæmpe: Det lover ikke godt

Læs også: Legendarisk aktie når sit højeste nogensinde