
De danske realkreditinstitutter har haft travlt i den forgangne måned.
Renten er tordnet i vejret, og det har givet boligejere med fastforrentede lån god mulighed for at omlægge til en højere rente og på den måde skære barbere en bid af deres restgæld.
Således viser nye tal fra Finans Danmark, at der i alt blev udstedt 36.437 lånetilbud til boligejere og virksomheder i marts.
Det er det højeste i 2,5 år.
»Vi vurderer, at godt 32.000 boligejere og erhvervsvirksomheder allerede har benyttet sig af muligheden for at opkonvertere i 2022, og at mange flere har fået regnet på det og stadig er i tænkeboks,« lyder det fra Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit.
Man skal ikke længere tilbage end til starten af 2021, hvor renten på et 30-årigt fastforrentet lån lå på 0,5 pct. I begyndelsen af 2022 var den steget til 1,5 pct., og i dag lyder den på 3 pct.
Læs også: Gigantisk kapitalforvalter advarer: Reel risiko for recession
Det er især boligejere med 30-årige fastforrentede lån med en rente på 1,5 pct. – eller mindre – der har mulighed for at opkonvertere.
Når renten stiger, falder prisen – altså kursen – på de obligationer, der ligger bag lånet. Det er den faldende kurs, der betyder, at boligejerne kan købe gælden tilbage for færre penge, end de skylder. For at få råd til at købe obligationerne, har boligejerne brug for et nyt lån, og da renten er stege, vil det nye lån have en højere rente.
»De 30-årige fastforrentede 0,5 pct. lån handler i øjeblikket til en kurs lige over 80, og lidt forenklet betyder det, at boligejerne kan skære næsten 20 pct. af deres restgæld, hvis de omlægger til en højere rente. Er der tale om et 30-årigt 1 pct. er kursen på cirka 85, og dermed kan restgælden reduceres med cirka 15 pct. Det er den manøvre, der får mange boligejere til at efterspørge et lånetilbud,« siger Lise Nytoft Bergmann.
En ulempe ved at omlægge sit lån til en højere rente er, at det månedlige afdrag falder. Derfor skal boligejerne betale mere for deres boliglån.
Skal en opkonverting være rigtig attraktiv, kræver det, at renten falder igen, så en ny konvertering kan ske til en lavere rente.
På den måde får man både en lavere restgæld og en ny lav rente.
Læs også: Dansk fond stryger til tops: Her ramte de rigtigt – og disse aktier styrede de udenom
Læs også: Priserne eksploderer op – 2,5 mio. danskere har aldrig oplevet så vilde stigninger



Genialt: Det her kort skal du have



Stor guide: 57 geniale gaver

















