Disney-aktien er blevet mindre attraktiv, vurderer et amerikansk finanshus.
Det er KeyBanc Capital Markets, der har nedjusteret aktien i den amerikanske underholdningsgigant Walt Disney på grund af stagnerende kundetilvækst, bemærker Sydbank.
Bekymringen er rettet mod Walt Disneys evne til at tiltrække nye kunder og opnå vækst i sin kundebase.
Anbefalingen er derfor blevet ændret fra "Overvægt" til "sektorvægt" på grund af den observerede stagnerende kundetilvækst.
Overvægt, ligevægt og undervægt henviser til balancen i din portefølje, altså hvor meget aktierne fylder i forhold til markedet generelt.
Læs også: Formueforvalter: Disse aktier ser særdeles billige ud
Når en aktie har en overvægt i porteføljen, så er det typisk i forhold til, hvor meget aktien fylder i forhold til et givent indeks eller din samlede portefølje.
Hvis en porteføljeforvalter overvægter en aktie, så er det med andre ord typisk, fordi vedkommende vurderer, at aktien er værd at købe, og at den vil klare sig bedre end det brede marked eller andre aktier i dens sektor.
