Et kendt skomærke rygtes nu at være på vej på børsen.
Der kan være grund til at følge med, vurderer eToros globale markedsstrateg, Ben Laidler. Historien har nemlig vist, at flere skobrands har sikret investorerne massive afkast.
Ben Laidler har derfor set på, hvordan det er gået en række sko-aktier, efter tyske Birkenstock meldes interesseret i at gå på børsen.
Læs også: Saxo Bank om amerikansk aktiedarling: Det er risikoen
»Der er stor begejstring over denne potentielle børsnotering. Vores research tyder på, at begejstringen kan retfærdiggøres, da verdens største skomærker historisk set har belønnet investorer,« forklarer Ben Laidler i en kommentar.
Men tallene sender en klar besked, advarer strategen.
Investorer bør være langsigtet investeret og sørge for at have spredt sin risiko ud på mange forskellige aktier i porteføljen. Det er nemlig kun udvalgte sko-selskaber, der har formået at levere markante afkast efter de er gået på børsen, påpeger han. Dem vender vi tilbage til.
De 10 største globale skomærker har oplevet en samlet stigning i aktiekursen på 478 pct. i løbet af det sidste årti.
Læs også: Formueforvalter om populær aktie: Pas på - den er historisk dyr
I den periode er det tyske, toneangivende DAX-indeks steget 87 pct., mens det amerikanske S&P 500-aktieindeks er steget 162 pct.
Et af spørgsmålene er, om Birkenstock kan blive et børseventyr på samme måde som et andet skomærke, der har delt vanene. Vi taler om de til tider udskældte Crocs, der også er børsnoteret.
»Historierne om Birkenstocks og Crocs lægger op til naturlige sammenligninger, da begge mærker flytter fra udkanten af moden til mainstream i de senere år. Birkenstock vil helt sikkert håbe, at de kan nyde den samme aktiekursbane som Crocs, når de først børsnoteres,« forklarer Ben Laidler.
Det er dog ikke kun de udskældte skomærker, der har klaret sig pænt. Det samme har mere populære skomærker.
Læs også: C25-giganten er blevet savet ned: Nu køber danskerne op
Aktien i verdens mest værdifulde skoproducent, Nike, er steget 224 pct. i løbet af de seneste 10 år. De tyske sportgiganter Adidas og Puma følger samme græsgange. De har i løbet af det sidste årti oplevet deres aktiekurs stige henholdsvis 112 pct. og 185 pct.
Skomærker som Deckers er steget 861 pct. de sidste 10 år, mens den tidligere Crocs-aktie er steget 626 pct. det seneste årti. Men investering i sko-aktier har ikke været uden fare.
Nogle af de nyere børsnoteringer inden for fodtøjsfirmaer, herunder Dr. Martens og Allbirds, har haft det svært.
»Billedet er dog ikke helt rosenrødt i den her industri og forbrugere er ofte omskiftelige. Som vores forskning viser er visse populære mærker såsom Dr Martens og Allbirds har ikke levet op til forventningerne efter de er kommet i frihandel«
Allbirds-aktien er kollapset med et fald på 90 pct. siden selskabets børsnotering i 2021.
Dr Martens-aktien, der også blev børsnoteret i 2021, er faldet 65 pct.,
VF Corporation, der er kendt for skomærker som Timberlands og Vans, er faldet 57 pct. i løbet af de seneste 10 år.
Læs også: Pensionsgigant om Bavarian Nordic: Ser større værdi i selskabet trods vaccineflop
Læs også: Boligøkonom om nye vurderinger: 'Det kan simpelthen ikke passe'
