Det sidste regnskab fra Novozymes ser ikke ud til at være en fest.
Enzymkæmpen lander nemlig under, hvad analytikerkorpset havde sat næsten op efter på både omsætning og indtjening i følge data fra Bloomberg.
I fjerde kvartal har enzymkæmpen solgt for 4.603 mio. kr., hvor analytikerne havde regnet med 4.630 mio. kr.
Og på bundlinjen havde analytikerne forventet, der ville ligge 734 mio. kr., mens der reelt ligger 695 mio. kr.
Selvom Novozymes ikke indfrier analytikernes håb, så selskabets topchef, Ester Baiget, positiv stemt overfor enzymselskabets formåen:
»Jeg er meget tilfreds med vores præstation i 2023 - et år præget af skiftende markedsefterspørgsel og lagertilpasninger i visse brancher,« siger hun i en kommentar til regnskabet.
Det er især selskabets forretningsben indenfor landbrug, dyresundhed og -ernæring, der tynger regnskabet i fjerde kvartal. Salget er gået tilbage med 7 pct. som følge af lagernedbringelse og lageroptimering, forklarer Novozymes.
Fart over feltet er der modsat i Novozymes' division indenfor bioenergi, der har oplevet en vækst på hele 20 pct. i årets sidste kvartal.
Novozymes fusionerer i disse dage med konkurrenten Chr. Hansen, og de to selskaber fortsætter under navnet Novonesis.
De to giganter melder deres forventninger til år 2024 ud senest 31. marts.
Læs også: Vildt milliardbeløb: Verdens største fond leverer største afkast nogensinde
Se listen: Her er danske aktiers udbytte
