Mandag morgen afgav den finske forsikringskoncern Sampo et bud på danske Topdanmark.

Buddet lød på 33 mia. kr. og det indebærer, at alle ejere af Topdanmark-aktier vil nu blive aktionærer i Sampo.

Tilbuddet går ud på, at aktionærerne vil modtage 1,25 nye A-aktier i Sampo for hver aktie i Topdanmark, hvilket svarer til en værdi på 366,38 kr. pr. Topdanmark-aktie.

Men hvad er Sampo for et selskab?

Læs også: Ændringer i C25-indekset: Denne aktie kommer ind

Sampo er en finsk forsikringskoncern, der består af If Skadeforsikring, britiske Hastings og danske Topdanmark, som koncernen netop har aflagt købstilbud på.

Sampo-koncernen beskæftiger mere end 13.000, og selskabets aktie er noteret på børsen i Helsinki og Stockholm.

1. Markedsværdi

Sampos markedsværdi er 19 mia. euro. Det svarer til knap 142 mia. kr.

2. Afkast de seneste fem år

Over de seneste fem år er Sampo-aktien oppe med 41 pct.

3. Omsætning

I 2023 havde selskabet en omsætning på 55 mia. kr. ifølge selskabets årsregnskab.

4. Ejere af aktien på Nordnet

På handelsplatformen Nordnet, som findes i både Danmark, Sverige, Norge og Finland, er der 72.025 kunder, der ejer Sampo-aktien.

5. Udbytte
I løbet af 2023 udbetale Sampo 1,80 euro i udbytte pr. aktie. Det svarer til 13,43 kr. pr. aktie. I årets første kvartal har Sampo udbetalt 0,68 euro i udbytte pr. aktie svarende til 5 kr.

Læs også: Topdanmark i ekstrem kurseksplosion - hamrer op med 21 pct.

Læs også: Vigtig dag for C25-selskab: Det vil forvalter holde øje med