Novo Nordisk-aktionærer fik en skuffende start på ugen, da aktien mandag blev sendt ned med 4,4 pct. Kursfaldet gjorde Novo til dagens største taber og trak samtidig det danske aktiemarked ned, selv om flere andre toneangivende aktier steg.

Faldet i Novo Nordisk kom samme dag, som investorerne fik endnu en påmindelse om presset på selskabets amerikanske forretning. Det kan du læse om i Novo Nordisk-aktien i markant fald - det er der sket.

Aktien i det danske selskab, der er kendt for at sælge diabetes- og fedmemedicin, kom til at veje tungt i det samlede marked, hvor faldet i Novo overskyggede fremgang hos flere andre store danske selskaber.

I den positive ende skilte FLSmidth-aktien sig ud med en stigning på 5,1 pct.. Også Tryg havde en stærk dag og steg 3,6 pct., mens Vestas-aktien havde medvind med en stigning 3,8 pct.

Blandt de øvrige vindere steg aktien i smykkegiganten Pandora 2,9 pct., mens medicoselskabet Ambu steg næsten 3 pct..

Ud over Novo Nordisk var der også pres på kabelgiganten NKT, der faldt 1,9 pct., mens DSV tabte 2,1. Novonesis faldt 2, mens Rockwool-aktien faldt 1,9 pct.