Danske aktier holdt sig netop i det grønne terræn denne fredag.

C25-indekset, der indeholder de mest populære danske aktier, stiger med 0,1 pct., og holder sig dermed akkurat i grønt territorium.

Det var især medvind til aktien i rederikæmpen A.P. Møller - Mærsk, der trak de danske aktier op, mens det holdt hårdt for aktien i FLSmidth & Co. med at komme i grønt.

Læs også: Lau Svenssen ser gylden mulighed i aktie: Spår kæmpe kursstigning

Det har været hård bølgegang de seneste to uger på aktiemarkedet, men A.P. Møller - Mærsk-aktien har klaret sig fornuftigt igennem det, og de positive takter fortsætter denne fredag.

Aktien stiger med 3,7 pct. i dagens handel oven på flere nyheder.

En række analytikere har haft selskabet under lup - blandt andre finanshuset Kepler Cheuvreux, der i en analyse fredag har løftet sit kursmål fra 16.185 kr. til 17.952 kr.

Samtidig stiger containerfragtraterne væsentligt, og det er godt nyt for rederiet, lyder vurderingen fra Haider Anjum, der er Mærsk-analytiker hos Jyske Bank.

»Det er selvfølgelig positivt med højere fragtrater for rederiernes indtjening, men samtidig vil de højere energipriser potentielt føre til højere inflation og dermed sætte en dæmper på forbrugernes købelyst, hvilket kan gå ud over efterspørgslen. Så mens det er positivt at fragtraterne stiger, så skal der jo også være nok at sejle med,« skriver han i en kommentar.

Læs også: Kunstig intelligens får softwarekæmpe til at fyre 1.600 medarbejdere

Den danske industrikoncern FLSmidth & Co. får derimod en hård medfart i fredagens handel.

FLSmidth-aktien sendes ned med hele 4 pct., og dermed svinder aktien optur siden årets start ind.

Frem til den 11. februar var aktien steget med næsten 36 pct., men siden er aktien faldet tilbage med 18 pct.

Derfor hedder den samlede kursstigning for året nu 11 pct.

Dagens fem bedste i C25-indekset:

A.P. Møller - Mærsk A: +3,7 pct.
A.P. Møller - Mærsk B: +3,6 pct.
Bavarian Nordic: +2,2 pct.
Zealand Pharma: +2,1 pct.
Coloplast: +1,7 pct.

Dagens fem dårligste i C25-indekset:

FLSmidth & Co.: -3,8 pct.
Genmab: -2,2 pct.
Jyske Bank: -0,9 pct.
DSV: -0,8 pct. 
AL Sydbank: -0,7 pct.

Læs også: Man fornemmer frygt i markedet, men den vigtigste indikator siger 'all good'

Læs også: Garvet investor afslører 5 attraktive sats lige nu: Her ville jeg investere 100.000 kr.

Millionærklubben

Børsklokkerne ringer ind til sidste handelsdag i en begivenhedsrig uge på de finansielle markeder.  Krigen i Mellemøsten har kastet skygger over markedet, hvor olieprisen er steget og shippingindustrien er udfordret. Er der grund til bekymring? Og skal man derfor sælge ud af sine aktier? Det diskuterer Millionærklubben i vores version af klassens time, hvor vi samler op på ugen der er gået, og så afsætter vi ganske god tid på at diskutere det, vores gode lyttere går allermest op i. Meld derfor ind på 42420321, hvis du har et spørgsmål eller et emne, du ønsker debatteret. Du skal bare huske at starte din besked med MIO.   Vært: Adam Geil

Millionærklubben Eksklusiv: Det regner med udbytter - hvor skal de investeres?

Det er den tid på året, hvor ikke bare foråret ruller ind over land – det gør også masser af udbytter fra de børsnoterede selskaber. For mange er det måske en kærkommen lejlighed til at forsøde tilværelsen en smule, men skal du ikke bruge pengene til noget specifikt her og nu, er geninvestering i markedet en oplagt mulighed.
Til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 25. marts sætter Millionærklubben fokus på udbytter og debatterer, hvordan man som privat investor håndterer udbytteaktier i porteføljen. I løbet af aftenen bliver du også klogere på, hvilke muligheder panelet ser i de aktuelle markeder, og hvor de selv ville placere eventuelle udbytter for derved at få mest muligt afkast ud af dem fremover.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ole Søeberg, aktiestrateg hos Brock Milton Capital og stifter af Nordic Investment Partners,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Michelle Nørgaard, investor og aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer