Lille dansk aktie fortsætter mod højere luftlag efter opjustering


SP Group-aktien fortsætter endnu længere op, og stiger nu med 9 pct.
Selskabet, der beskæftiger sig med med plastikløsninger til forskellige industrier har fredag løftet forventningerne til 2026.
SP Group har oplevet et større salg og indtjening end forventet i andet kvartal.
Det fører til, at selskabet forventer en vækst på mellem 22 og 28 pct. i 2026, hvilket tidligere lød på mellem 15 og 23 pct.
Det svarer til et salg på mellem 3,6 og 3,8 mia. kr.
Selskabet kommer med regnskab den 20. august, men har løftet sløret for nogle af hovedtallene for andet kvartal på forhånd.
Her fremgår det blandt andet, at omsætningen er vokset med 44,6 pct. til 983,9 mio. kr. i kvartalet sammenlignet med året før.
Læs også: Kendt dansk aktie er braget op, men er der mere afkast i vente? Her er analytikernes dom
Læs også: Novo Nordisk-aktien er steget 19 pct. den seneste måned: Det mener analytikerne