Danske aktier steg markant i fredagens handel, og går dermed på weekend med et stort plus.
C25-indekset, der indeholder de mest populære danske aktier, steg med 1,3 pct. i dagens handel.
Det var især høreapparatskæmpen Demant og stenuldskæmpen Rockwool, der ledte an i opturen.
Læs også: Inflationen i USA overrasker: 'Det slukker håbet om rentenedsættelser,' vurderer aktiechef
Der kom endnu mere gang i Rockwool-aktien fredag, efter en ukrainsk fredsforhandler udtalte til Bloomberg, at der er fremskridt i forhandlingerne med Rusland, og en løsning på krigen kan komme inden for alt for længe.
Aktien steg med op til 6 pct., men endte oppe med 3,6 pct. ved børsluk.
»Rockwool vil kunne deltage i genopbyggelsen af Ukraine, da nye bygninger kan skabe et behov for isoleringsmateriale,« lød meldingen fra Mikkel Emil Jensen, der er analytiker hos AL Sydbank.
»Det ville være en stærk kilde til vækst og fremgang, hvis de ukrainske myndigheder begynder at uddele kontrakter, og der står Rockwool godt,« uddyber analytikeren.
Læs også: Chefanalytiker advarer: Sådan kan Mellemøsten-konflikt ramme selskaberne
Demant-aktien blev den helt store vinder blandt aktierne i C25-indekset.
Aktien steg med hele 5,6 pct. i fredagens handel.
Demant-aktien er faldet tilbage med 13 pct. de seneste seks måneder, selv når man medregner dagens kursstigning.
Dagens fem bedste i C25-indekset:
Demant: +5,6 pct.
Rockwool: +3,6 pct.
DSV: +3,1 pct.
Pandora: +2,6 pct.
Vestas: +2,6 pct.
Dagens fem dårligste i C25-indekset:
Zealand Pharma: -3,0 pct.
A.P. Møller - Mærsk B: -2,5 pct.
A.P. Møller - Mærsk A: -2,3 pct.
Tryg: -0,7 pct.
Genmab: -0,7 pct.
Læs også: Stenuldskæmpe i hopla: Her er årsagen, ifølge analytiker
Læs også: Lau Svenssen har et godt øje til en særlig sektor: Denne C25-aktie har han købt
Millionærklubben Eksklusiv: Fremtiden er teknologisk - sådan investerer du ind i den
Jungletrommerne har lydt længe, og det er næppe nogen nyhed: Kunstig intelligens og nye, teknologiske landvindinger vil fuldstændigt ændre den verden, vi kender af i dag. Men hvad er allerede kendte faktorer, og hvad er fri fantasi?
De ret så store spørgsmål sætter Millionærklubben til debat til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 22. april i et helhjertet forsøg på at vurdere, hvordan man investerer ind i en fremtid, ingen kender.
I løbet af aftenen bliver du klogere på de største tendenser inden for kunstig intelligens, og du får eksperternes bud på, hvad der investeringsmæssigt er "hot or not".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Bent Dalager, Innovation Lead & Partner hos KPMG,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Christian Jain Kongsted, investor og copytrader hos eToro.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer

