Alle danske aktier handlede i grønt i torsdagens børshandel, hvor investorerne var friske på mere risiko.

C25-indekset, der tæller de mest populære aktier, steg med 2,6 pct.

Det var især bryggerikæmpen Carlsberg, der stak af i dagens handel, men den helt store nyhed skal vi dog finde uden for eliteaktierne.

Læs også: Aktien er eksploderet op, men erfaren investor er fortsat køber: Tror på opjustering og fordobling af indtjeningen

Norden-aktien stak fuldstændig af i dagens handel, hvor den blev handlet 13,7 pct. højere.

Det store kurshop kom i kølvandet på, at rederiet har opjusteret sine forventninger til året for anden gang i år.

Selskabet har, ifølge topchef Jan Rindbo, haft færre udgifter til blokaden i Hormuzstrædet end tidligere antaget.

Hos den garvede investor Lau Svenssen vækkede opjusteringen også glæde, da han selv ejer en masse aktier i selskabet.

»Nu begynder det at ligne noget,« lød det fra ham, og det kan du læse mere om her.

Læs også: Norden hæver sine forventninger til året - aktien brager op

Carlsberg-aktien steg med hele 6 pct. i dagens handel.

Det er den største stigning i mere end 17 måneder, ifølge Bloomberg.

Ifølge AL Sydbank har investorerne søgt alternativer til de dyre teknologiaktier i dagens handel, og søgt mod mere defensive sektorer.

Det er aktier, der sælger produkter og tjenester, som forbrugerne har brug for i både nedgang- og opgangstider.

Her er Carlsberg en af aktierne herhjemme, der kan beskrives som defensiv.

Dagens fem bedste i C25-indekset:

Carlsberg: +6,0 pct.
ISS: +4,8 pct.
Coloplast: +4,7 pct.
Genmab: +4,1 pct.
A.P. Møller - Mærsk B: +3,9 pct.

Dagens fem dårligste i C25-indekset:

AL Sydbank: +0,1 pct.
Demant: +0,4 pct.
NKT: +0,5 pct.
Vestas: +0,6 pct.
Jyske Bank: +1,1 pct.

Læs også: Kongetallet skuffer: Ikke alle er kede af det, vurderer cheføkonom

Læs også: Populær del af aktiemarkedet dykker: Her er strategens råd

Millionærklubben

En stærk ledelse kan være afgørende for, om et selskab lykkedes med at skabe værdi for aktionærerne eller ej. Men hvordan vurderer man som investor en ledelse? Og kan man bruge det til at vurdere, hvilke aktier der er attraktive lige nu? Det diskuterer Millionærklubben denne torsdag med mangeårig akatieanalytiker og forvalter Carsten Dehn, samt investeringsstrateg i Saxo Bank Oskar Barner Bernhardtsen. Hør også fra Bang & Olufsen, som netop har sendt et friskt årsregnskab ud til investorerne. Vært: Adam Geil