Tirsdag meldte Royal Unibrew ud, at distributionen af PepsiCo i Danmark, Finland og Baltikum overfår til Carlsberg fra 2029, hvilket vil ramme omsætningen hos selskabet.

Konsekvensen vil være et fald i både omsætningen og driftsresultatet på 13 pct., lyder det fra Danmarks andenstørste bryggerikoncern.

Royal Unibrew-aktien falder dog med hele 25 pct., og fortsætter ned i onsdagens handel, og det skyldes ifølge Ole Søberg, der har fulgt selskabet gennem mere end 15 år, at der er blevet meldt vagt ud om fremtiden.

Det skriver strategen fra Brock Milton Capital på LinkedIn.

»Jeg forventer naturligvis ikke, at selskabet annoncerer nye produkter eller partnerskaber på dag ét. Men det er god Investor Relations at give markedet en mere konkret fornemmelse af retningen fremad. Det kommer formentlig med tiden, men indtil da befinder aktionærerne sig i venteposition,« skriver han.

Du kan læse meget mere om Carlsbergs nye samarbejde her.

Læs også: Strateg om dansk aktie: 'Buy the dip'

Læs også: Chefstrateg med klart råd til investorerne: Nu skal du tage gevinsten

Millionærklubben

Der er masser af forskellige input til markederne denne onsdag formiddag. Et friskt regnskab fra Nordea er landet fra morgenstunden, mens der i aften lander friske tal fra softwarekæmpen ServiceNow og tech-kometen Tesla. Vi kigger på tallene og varmer op til de friske meldinger i dagens podcast. Derudover blev våbenhvilen mellem Iran og USA forlænget på ubestemt tid - også selvom Iranerne her til morgen har angrebet et containerskib, og der ikke er udsigt til nye møder mellem parterne. Panelet diskuterer, hvad der er op og ned på situationen - og hvor det efterlader investorerne. Endelig vender vi hvad der skete under tirsdagens høring af præsident Trumps valg som den kommende centralbankchef i USA, Kevin Warsh. Med i studiet er aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen og chefstrateg i Sterna Capital Partners Mikael Olai Milhøj. Anders Haulund Vollesen, der er aktieanalytiker i Jyske Bank er med på en telefon. Vært: Adam Geil