Genmab strøg til tops, mens plus blev vendt til minus hos Mærsk: Sådan gik handelsdagen


Investorerne var på spring efter danske aktier denne tirsdag.
C25-indekset, der tæller de mest populære aktier herhjemme, steg med 0,7 pct. i dagens handel.
Her strøg Genmab helt til tops efter nye forsøgsdata, mens Mærsk blev dagens taber på trods af en opjustering.
Genmab-aktien var for alvor i hopla i tirsdagens handel.
Aktien steg med 4,5 pct., men var i løbet af dagen helt oppe med over 7 pct.
Den gode stemning kommer i kølvandet på, at biotekselskabet har præsenteret positive resultater for Epkinly.
De stærke forsøgsdata understøtter potentialet i Epkinly, der er en af lægemidlerne, der skal overtage salget fra storsællerten Darzalex i fremtiden, lyder det fra Bank of America i en analyse.
Du kan læse mere om, hvor banken mener, aktien skal hen her.
Læs også: Dansk rumselskab modtager ordre på 23 mio. kr.
A.P. Møller - Mærsk faldt med 2,2 pct. i dagens handel på trods af en opjustering.
Aktien startede ellers i plus, men det blev i løbet af handelsdagen vendt til minus.
Mærsk kunne mandag aften annoncere en opjustering af forventningerne til 2026, der overraskede positivt.
Men opjusteringen er præget af kortsigtede medvinde, lød det blandt andre fra Mikkel Emil Jensen, der er analytiker hos AL Sydbank.
Han ser fortsat problemer i horisonten for selskabet, hvilket du kan læse mere om her.
Genmab: +4,5 pct.
Vestas: +3,5 pct.
FLSmidth & Co.: +3,2 pct.
Zealand Pharma: +2,9 pct.
NKT: +2,6 pct.
A.P. Møller - Mærsk B: -2,2 pct.
Carlsberg: -2,0 pct.
A.P. Møller - Mærsk A: -2,0 pct.
Coloplast: -1,4 pct.
Royal UNIBREW: -0,9 pct.
Læs også: Genmab-aktien brager op: Her skal aktien hen nu ifølge finanshus
Læs også: Kendt investor om Mærsks kursreaktion: 'Besynderligt'