Onsdagens referat fra den amerikanske centralbank, Fed, har givet mislyd i markedet og stemningen er trykket. De nye købssignaler fortsætter med at dukke op i de gamle selskaber, og jeg har derfor igen taget et med i ugens analyse.

Medicinalselskaberne og et par af sidste års helt store vindere har tabt momentum fra årets start bl.a. flere af de store svenske investeringsselskaber som EQT, Lifco og Bure Equity.

Sidste år startede børsåret også skidt, men kom sig. Det bliver spændende at se, om det også gør det i år.

MACD står for Moving Average Convergence Divergence. I MACD anvendes en signalkurve, der beregnes som forskellen mellem et kort og et langt eksponentielt vægtet gennemsnit på lukkekursen.

Købssignaler gives, når signalkurven bryder igennem sit eksponentielt vægtede gennemsnit nedefra. Salgssignal gives, når signalkurven bryder igennem sit eksponentielt vægtede gennemsnit oppefra.

SKF – nyt signal
I september og slut oktober blev niveauet 196 i SKF testet uden at bliver brudt. I december var det støtteniveauet 200, som blev testet og siden har kursen været stigende og aktien lukkede i 231 i fredags.

De glidende gennemsnit etablerede et nyt ”Golden Cross” på dagsniveauet i slutningen af december. Bolligerkanalen gik ligeledes i køb på dagsniveauet for 8 dage siden. På ugebasis har Bollingerkanalen etableret købssignal for 1 uge siden og holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross” i løbet af 2-3 uger.

Den positive tendens i aktiekursen trækker op i Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt 75. MACD er over 0.

Bryder kursen igennem 230-231, så er næste modstandsniveau ved 258-260, som blev testet i marts/april og næste modstandsniveau er ved 295, mens der er støtte i niveauet 215 og herefter i niveauet 200. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Bang & Olufsen med kvartalsregnskab
B&O kommer med kvartalsregnskab i denne uge. Teknisk har aktiekursen været i en faldende tendens siden januar, hvor kursen var i 40 og fredag sluttede aktien i 27,72 efter en test af 25 i midten december.

På dagsniveauet er der etableret købssignal i Bollingerkanalen i slutningen af december og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” for 4 dage siden og kursen har været sivende, hvilket betyder, at det lange glidende gennemsnit testes.

På ugebasis er der salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. De glidende gennemsnit etablerede et ”Death Cross” i slutningen af september. Den faldende tendens i aktiekursen trækker ned i Momentum, RSI og MACD på ugebasis. MACD er under 0. RSI har ramt 35.

Nærmeste støtteniveau er ved 25 og herefter i niveauet 20, mens der er modstand i niveauet 35 og herefter i niveauet 40. En trendvending og en bekræftelse af købssignalet kan komme onsdag, hvis kvartalsregnskabet overrasker.

UPM-Kymmene tester vigtigt modstandsniveau
Aktiekursen i UPM fandt en bund i september/oktober i niveauet 30-30,5 og nu handles aktien i 34- 34,5 og dermed er ”gappet” fra september lukket i niveauet 34,13-34,47. Det er tredje gang, at modstandsniveauet bliver testet. Første gang var i september 2018 og herefter i sensommeren 2020 og nu testes niveauet igen.

De glidende gennemsnit har igen etableret et ”Golden Cross” på dagsniveauet for 4 dage siden. På ugebasis har Bollingerkanalen etableret købssignal for 8 uger siden.

Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra i begyndelsen af november og det lange glidende gennemsnit blev brudt i december. Det korte glidende gennemsnit på 8 uger er brudt igennem det lange glidende gennemsnit på 24 uger i ugen, der er gået.

Den positive udvikling i kursen har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 80. MACD er over 0,5. Momentum er stigende og har været det siden november.

Det glidende gennemsnit i Momentum-modellen brød igennem Momentum-kurven i slutningen af november. Hold øje med brud af modstandsniveauet 34,5, hvilket var positivt.

Lars Persson ejer ikke aktier i de analyserede selskaber. Graferne er fra analyseprogrammet Vikingen.

Læs også: Pensionsgigant: Disse aktier fås med næsten historisk rabat

Læs også: Børshus om C25-selskab: Dette gør det svært at indhente fordums momentum