André Thormann: Derfor bør du holde øje med de små selskaber

Selvom de mindre selskaber er blandt dem, der har taget de største hug under Coronakrisen, er det også dem, der historisk har størst tendens til at tage de største hop opad efter krisen. Kunsten er at udse sig de mest solide i mængden.

Rav var i nordisk mytologi kendt som Frejas tårer og var historisk en værdifuld handelsvare for Danmark. I foråret 2020 har ekstraordinært mange danskere besøgt danske naturområder. Langs de danske fjorde og strande er det muligt at finde 'nordens guld', hvis man kigger godt efter.

I dag er det noget andet end rav, der er vitalt for dansk økonomi, nemlig små og mellemstore virksomheder. 99 pct. af alle virksomheder i Danmark er små og mellemstore. Nogle af disse virksomheder er heldigvis også at finde på det danske aktiemarked. Her kan man også være heldig at falde over ravklumper, hvis man ser godt efter.

De små virksomheder bliver sommetider overset i medierne. Det skal vi som investorer ikke nødvendigvis være kede af. Vi skal bare være ekstra opmærksomme, når vi skal skelne gode fra dårlige selskaber.

Det er de små selskaber, der har fået flest klø i løbet af Coronakrisen. Dette er et fænomen, der karakteriserer de fleste kriser, vi har set historisk. Slagene har været ekstra hårde denne gang, og der er absolut grund til at være forsigtig med små selskaber, da de kan være mere følsomme overfor økonomiske udsving end større mere stabile selskaber.

Når det er sagt, er der dog masser af bundsolide selskaber, som samtidigt er små, både på den danske og de internationale børser.

Derfor er små selskaber attraktive

Det er ekstra interessant for private investorer at kigge på de mindre selskaber af to årsager: Små selskaber er mindre likvide, hvilket medfører at institutionelle investorer i højere grad holder sig på afstand, da det er dyrt for dem at købe og sælge aktien. For den typiske privatinvestor er små selskabers likviditet ikke et problem.

Derudover er det kun få mindre selskaber, der har analytikerdækning, og hvis de har, er det kun ganske få analytikere, der dækker selskaberne. Dette betyder, at der er langt færre øjne på selskaberne, hvilket øger sandsynligheden for at finde nordisk guld.

Store selskaber, som eksempelvis Novo Nordisk har 35 banker og/eller analysehuse der dækker dem hvilket betyder, at det er relativt svært at opdage uudforsket potentiale eller risici.

Man kan blandt andet skelne rav fra sten ved, at rav er blødere og koldere end sten, og ligesom for rav er der også karakteristika, man bør være opmærksom på, når man analyserer små selskaber. Tre eksempler:

• Gældsniveauet for selskabet. Vi har allerede set flere selskaber, der mangler penge og derfor skal ud og rejse kapital hos investorer eller låne penge. Et godt nøgletal at holde øje med er netto gælden relativt til indtjeningen før afskrivninger, renter og skat (NIBD/EBITDA), som bør være så lav som muligt. En tommelfingerregel er under 3, men i denne situation er jo lavere jo bedre.
• Udviklingen i et selskabs profitabilitet og dets frie pengestrømme skal helst være positiv. Hvis selskaber før en krise allerede begyndte at tjene færre penge, eller sågar tabe penge, er det værd at være varsom.
• God regnskabskvalitet er vigtigt, specielt i disse tider. Dette måler man blandt andet ved at fravælge selskaber, hvor en stor del af indtjeningen ikke aflejrer sig i pengestrømmene, men i stedet hober sig op i tilgodehavender.

Selvom de mindre selskaber er nogle af dem, der har taget de største hug, så er det også dem, der historisk har størst tendens til at tage de største hop opad efter krisen.

Så investor, vær varsom med de små selskaber, men øjn mulighederne, mens de er der.

Læs også: André Thormann: Valueinvestering er en historisk mulighed

Læs også: Er du placeret rigtigt? COVID-19 vil forstærke aktier i megatrend

Læs også: Michelle Nørgaard: Større risiko for tilbagefald - her er 3 modstandsdygtige aktier