Dansk inflation lå i oktober på beskedne 2,1 pct. Det er dog langt lavere, end danskerne oplever den til at være.
En nyelig YouGov-undersøgelse for Danske Bank afslører, at hele 70 pct. af danskerne vurderer, at inflationen overstiger 3 pct. for tiden, mens 36 pct. endda tror, at den er over 10 pct.
Altså mere end fem gange højere, end den faktisk er.
Det harmonerer med data fra Danmarks Statistiks forbrugertillid, der viser en tydelig afkobling mellem den faktiske inflation og danskernes oplevelse af prisudviklingen.
Selvom forventningerne til næste år er en anelse mindre dystre - med 60 pct., der tror på prisstigninger over 3 pct. og 23 pct., der forventer inflation over 10 pct. - er frygten for, at priserne igen kan stikke af, stadig stærkt til stede.
Næsten halvdelen af danskerne bekymrer sig i høj eller meget høj grad om fremtidige prisstigninger.
Læs også: Så er det afgjort: Ny rente til boligejere
Danske Banks egen prognose for inflationen i 2026 står i skarp kontrast til danskernes forventninger. Vi forventer en inflation på blot 1,2 pct., og dette skyldes blandt andet den markante nedsættelse af elafgiften fra 1. januar 2026, som vil reducere forbrugerprisen på el med cirka en tredjedel.
Den afgiftslettelse alene trækker 0,8 procentpoint ud af inflationen næste år og svarer til en besparelse på omkring tre hundrede kroner om måneden for en gennemsnitlig familie.
Men den økonomiske lettelse ser ikke ud til at have sat sig i danskernes forventninger.
Undersøgelsen viser, at over halvdelen af danskerne forventer stigende elpriser næste år, og kun sytten procent forventer, som vi gør, at priserne vil falde.
Denne pessimistiske holdning kan naturligvis ændre sig, når besparelserne reelt begynder at kunne ses på kontoen. Men det er værd at bemærke, at vi ofte har bedre styr på priser, der er synlige og hyppigt ses, som fødevarepriser, end på udgifter, der betales sjældnere eller automatisk, som elregningen via betalingsservice.
Danskerne er aktuelt meget tilbageholdende med at bruge penge. Det så vi senest i sidste uge, hvor privatforbruget kun steg med 0,1 pct. i 3. kvartal.
Dermed har der stort set ikke været vækst i privatforbruget gennem 2025 indtil videre. Det til trods for pæn indkomstvækst, stigende beskæftigelse og renter der efterhånden er kommet noget ned.
Og selvom der er betydeligt potentiale for højere vækst i 2026, blandt andet på grund af skatte- og afgiftslettelser og realindkomstfremgang generelt, peger danskernes inflationsforventninger på, at tilbageholdenheden ikke slipper sit tag lige med det samme.
Bekymringerne om prisstigninger vejer stadig tungt, og det kan tage tid, før optimismen igen får lov at fylde.
Denne kommentar er skrevet af Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.
Læs også: Ledelsen i omdiskuteret teknologiselskab sælger aktier for næsten 207 mio. dollar