Kunstig intelligens (AI) vil sandsynligvis revolutionere verden og forandre både virksomheder, økonomi og samfund. Meget af den teknologi, vi tidligere har betragtet som avanceret og svær at kopiere, bliver med AI langt lettere at skalere og udbrede.

Det betyder, at nogle forretningsmodeller pludselig kan udfordres, og at investorerne vil søge mod de investeringer, som er modstandsdygtige overfor AI.

Det har vi allerede set glimt af i starten af året, hvor en række software-selskaber blev hårdt ramt af frygten for, om kunstig intelligens ville udkonkurrere deres forretningsmodel ved at sænke omkostningerne ved databehandling og dermed presse deres indtjening.

Frygten var måske overdrevet i nogle tilfælde, men den illustrerer en vigtig pointe: Investorerne vil fremover i stigende grad vurdere selskaber og sektorer ud fra, hvor sårbare de er over for konkurrence fra AI. Hvilke selskaber vil opleve større konkurrence eller ligefrem blive udkonkurreret af AI, og hvilke er i stand til at stå imod?

Læs også: AI-kapløbet deler vandene: Investorerne belønner overskud og straffer gæld

I en verden, hvor intelligens og teknologi kan kopieres gennem AI, ligger værdien i stigende grad i det, der ikke kan efterlignes, nemlig fysiske aktiver og ressourcer. 

Virksomheder, der ejer eller kontrollerer noget konkret fysisk kapital – som for eksempel infrastruktur, energi, transport, forsyning, råvarer eller produktionskapacitet – kan stå stærkere, fordi deres aktiver er svære at kopiere, og fordi de forbliver relevante over tid.

AI vil i sig selv også skabe øget efterspørgsel efter fysiske ressourcer, da udrulningen af kunstig intelligens kræver enorme mængder fysisk kapacitet. Datacentre sluger strøm, elnet skal udbygges, og behovet for elektricitet vokser markant. Det Internationale Energiagentur (IEA) estimerer, at datacentres elforbrug alene kan stige med næsten 200 pct. fra 2024 til 2035. 

Udover en øget efterspørgsel efter energi forventes efterspørgslen efter metaller også at stige markant i de kommende år. Det skyldes især, at samfundet elektrificeres, og at elbiler, vindmøller, solceller og datacentre kræver langt flere metaller end de løsninger, de erstatter. En elbil indeholder for eksempel væsentligt flere metaller end en traditionel bil – blandt andet til batteriet – og udbygningen af elnettet forstærker behovet yderligere.

Læs også: Meta Platforms opruster i kapløbet om menneskelignende robotter med nyt opkøb

Samtidig vokser udbuddet af metaller kun langsomt, fordi det kan tage 10–20 år at åbne nye miner, og fordi der bliver fundet færre nye metalforekomster, samtidig med at geopolitiske konflikter og eksportrestriktioner gør adgangen mere usikker. 

Resultatet er, at efterspørgslen vokser hurtigere end udbuddet, hvilket kan føre til knaphed på især metaller som kobber, litium og nikkel, som spiller en central rolle i både elektrificeringen og den teknologiske udvikling.

Den fysiske verden kan med andre ord få fornyet betydning i en AI-tidsalder. Både som en modstandsdygtig investeringsmulighed, men også som et nødvendigt fundament for den teknologiske udvikling. 

For investorerne kan det derfor give mening at tænke bredere end kun AI og også have øje for de fysiske rammer og ressourcer, som den teknologiske udvikling hviler på, og som ikke kan erstattes af kunstig intelligens.

Denne kommentar er skrevet af Sofie Manja Eger Huus, seniorstrateg i Danske Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.

Læs også: Nils Thygesen har tjent så meget, at han ikke behøver at arbejde: Nu ser han muligheder i kvalitetsselskab

Læs også: Warren Buffett advarer mod det, han ser i markedet lige nu

Millionærklubben

Tech-selskaberne bestod - hvad pejler markedet efter nu? 

En travl og vigtig regnskabsuge lakker mod enden med tal fra nogle af verdens største børsnoterede selskaber. Og eftersom de generelt set levede flot op til investorernes forventninger, er der nu behov for nye ledestjerner at pejle efter. Hør, hvilke fokuspunkter Lau Svenssen og Lars Persson har hér på kanten af den helt store danske regnskabsaflæggelse i næste uge. Vært: Bodil Johanne Gantzel
Se alle episoder

Millionærklubben Eksklusiv: Verden ifølge finansverdenens tre tenorer
Holdningerne er til at tage og føle på, og analyserne skarpere end skarpe. Millionærklubben byder indenfor til en aften, hvor hele verden er til debat, og der er nok at tale om, for intet er som før. Supermagter, verdensmænd og menige borgere synes snart at være uenige om det meste, så hvad skal det hele ende med? Hvor bevæger verden sig hen, hvilke implikationer får det for global og national økonomi, og hvor går man i det hele taget hen som investor, hvis man vil være nogenlunde sikker på et bare rimeligt porteføljeafkast?
Alt det og meget mere kan du blive klogere på til Millionærklubben Eksklusiv onsdag den 27. maj, hvor nogle af branchens mest interessante personligheder får lov at give deres besyv med. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, Økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, investor, bestyrelsesmedlem og makroøkonomisk rådgiver
Henrik Drusebjerg, investor og iværksætter
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer