Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Danske Bank har netop udsendt en profit warning for Q2. Angiveligt er der tale om problemer afledt af stigningen i renteniveauet på obligationsmarkedet.
Det har ramt både indtjeningen på bankens handelsrelaterede dispositioner og Danica. Sidstnævnte er en såkaldt long tail business, hvor aftaleforholdet med kunden strækker sig over mange år.
Her begynder man nu at opleve bagsiden af medaljen efter mange år med rentefald og store gevinster på obligationer, aktier og fast ejendom. Hvor blev pengene af? I tilgift er selskabets private marked skrumpet ind som følge af udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner.
Læs også: Frederik har tjent godt på at omlægge sit lån – men en bekymring lurer
Facit i den nye guidance for resultatet af hele 2022 er nedjusteret fra 13-15 mia. kroner til forventet 10-12 mia. kroner. Forrentningen af egenkapitalen på 172 mia. kroner vil dermed blive på 6-7 pct.
Normen i de store skandinaviske banker er det dobbelte. I den sammenhæng skal det påpeges, at der er tale om små hensættelser til tab på udlån o.lig. Bankerne oplever fortsat gode tider på det punkt.
For Danske Banks vedkommende er der altså tale om generel svaghed i præstationsevnen.
Længst muligt i eget hjem
Det må vel snart gå op for ejerne med A.P. Møller Holding i spidsen, ledelsen og kapitalmarkedet, at Danske Bank har brug for en gennemgribende omstrukturering. Bankens enorme dimension med en balancesum på 4.053 mia. kroner ligger i topklasse set i forhold til dansk økonomis størrelse.
Men ingen kan, vil eller tør gøre noget ved det problem. I stedet venter alle på en afklaring af Estlandsaffæren, men her er der angiveligt også tale om sendrægtighed i beslutningsevnen. Røgsignalerne tyder på en afslutning i løbet af 2022 eller 2023. Det vil dog ikke øge indtjeningen.
Læs også: Verdens største investor: Disse dele af aktiemarkedet er interessante
I mellemtiden visner banken. Fra ledelsens side søger at holde det hele kørende med mindst mulig forandring.
Enten aner man ikke, hvad man skal gøre og satse på. Eller man satser på, at afslutningen af Estlandsaffæren vil blive så skelsættende en påvirkningsfaktor, at alt alligevel kan og skal nytænkes, når Banken har været igennem skærsilden.
Når denne begivenhed er overstået, vil Danske Bank kunne begynde forfra og glemme alt om fortidens fortrædeligheder.
Længst muligt i eget hjem ser ud til at være grundholdningen. Man lukker øjnene og håber på det bedste.
Aktivitetsomfanget er enormt. Ledelsen/ejerne synes at håbe på at kunne tjene mere i fremtiden des mindre der frasælges.
Pointen ser dog ud til at være mere indviklet, idet bankens rentabilitet er meget lav. Set i forhold til volumen - risikoen? - forekommer det uacceptabelt.
Bliver det aldrig bedre
Afklaringen fra myndighedernes side om transaktionerne i Estland med bødeforlæg og/eller påbudte indskrænkninger i bankens aktivitet fremover er et tveægget sværd. Basalt set vil der tale om en nedadrettet påvirkning, men en afklaring uden drastiske konsekvenser vil virke positivt ved at kunne rense luften.
En regning på 15 mia. kroner er mit gæt. Slut med det. Livet går videre.
Læs også: Storbank spreder håb i mørket - tror aktierne stiger
Balladepunktet er imidlertid, at der er behov for en gennemgribende forandring af Danske Bank for at genvinde dynamik og rentabilitet. Banken kommer jo ikke til at tjene flere penge af at måtte æde en særlig udgift svarende til 8-10 pct. af egenkapitalen. Tværtimod.
Ny Start vil ikke desto mindre kunne udgøre en positiv mulighed for revitalisering af koncernen, der har 21.854 medarbejdere. Hele butikken skal strømlines, og en række frasalg eller delvise afkoblinger er påkrævet.
Downsizing med fokus på en fremtid som bank. Om det også bliver relevant at frasælge aktiviteter i andre lande er et godt spørgsmål.
Hvis det hele bare ruller videre, bliver det først bedre om 4-5 år. I mellemtiden kan der indtræffe et afbræk med en ny nedtur i konjunkturforholdene, som kan udløse store tab på realkreditudlån og selve bankaktiviteterne.
Læs også: Danske børs-darlinger frygter gasstop
De nuværende forhold er gunstige og giver mulighed for at frasælge udlånsaktiviteter og drosle ned på den handel, som man alligevel ikke kan tjene penge på.
Danica er svær at bedømme. De kommende år tegner vanskelige.
Krukken af penge er vist ikke så fuld som ønsket. Frasalg med gevinst er næppe muligt at gennemføre.
Aktien
Børsmæssigt har vi ventet på en afklaring af Estlandsaffæren. Der er stribevis af gæt på størrelsen af de særlige udgifter herfra. Dybest set er tankegangen forkert.
Afklaringen vil kun blive en gave, hvis Banken friholdes for alle anklager, påtaler og bødeforlæg. Det sker næppe. Vi har undervejs vænnet os til tanken og implicit hensat beløb til dækning af de særlige udgifter ved dette slutpunkt.
Pointen er i virkeligheden, at Danske Bank ikke bliver forvandlet og forbedrer sin indtjeningsevne, når dette bodsforløb offentliggøres. Bankens svagheder er de samme, men truslen om en regulær knockout vil være fjernet.
Læs også: Storbank modsiger konkurrent: Olie vil brage op
Når banken slipper ud af denne farlige redelighed, kan ledelsen tage fat på at restrukturere virksomheden. Fremtidens Danske Bank.
Heldigvis er storaktionæren A.P. Møller Holding i fin form. De burde have fornyet styrke og overskud af energi til at tage fat på denne store opgave med at genskabe banken. Spørgsmålet handler nok mere om evner og vilje.
Efter et meget langt forløb med tomgang, burde ledelsen have haft tid nok til at lægge store planer for fremtiden. Den seneste profit warning tyder desværre ikke på, at der er et godt greb om situationen fra ledelsens side.
Konklusionen er derfor, at Danske Bank trods en børskurs på 98 og en indre værdi på 202 ikke er discountguf. Vendepunktet må kunne indtræde, når Estlandsaffæren afsluttes (forudsat udfaldet er fair), men vejen opad for Banken ser ikke ud til at blive let.
Nye investorer kan fortsætte med at afvente udviklingen. De gamle aktionærer, som har gået meget trist igennem, må holde ud.
Når tågen letter, er det tid til at tænke fremadrettet. Ting tager tid, og bankaktier bliver næppe en mangelvare.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg. Lau Svenssen ejer ikke aktier i Danske Bank.
