Privatøkonom: Derfor bekymrer danskerne sig for meget

Danskerne er bekymrede. 

Først og fremmest for udsigterne for dansk økonomi i en tid, hvor verdensordenen er i opbrud. Men de er også i stigende grad bekymrede for, at inflationen igen stikker af. 

Det blev understreget af forbrugertillidstallene fra Danmarks Statistik i marts, der blev offentliggjort i sidste uge.

En nylig YouGov-undersøgelse for Danske Bank viste også, at en tredjedel af befolkningen er bekymret for, at inflationen igen tager til, som vi så for et par år siden, hvor den toppede på over 10 pct. 

I dag er inflationen 2 pct, men selvom det er langt mere moderat, har det altså ikke fjernet bekymringen for eskalerende priser.

Læs også: Pensionskasse overvejer stort kursskifte: 'Verden ændrer sig i disse måneder'

Dette står i klar kontrast til, hvad jeg og mine økonomkollegaer forventer. Pengepolitikken er væsentligt strammere end i 2022, presset på økonomien er mindre end efter corona, og stigningen i energipriserne, som fik et ekstra tryk op, da Rusland invaderede Ukraine, var overvejende en engangsbegivenhed. Derfor ser vi en inflation herhjemme på omkring 2 pct. som det klart mest realistiske scenario.

Hvad får så danskerne til ikke bare at være bekymrede for inflationen, men også at være det i stigende grad?

Det er der nok flere grunde til. For det første er det svært at adskille inflation, altså hvor meget priserne stiger over et år, fra prisniveauet. Det kan godt være, at prisstigningerne er aftaget, men priserne er stadig langt højere, end de var i 2021. 

Det generelle prisniveau er i dag cirka 16 pct. højere end i 2021, og selvom lønningerne er steget stort set det samme over perioden, opleves det typisk langt fra så tydeligt som prisstigningerne gør.

Derudover er priserne især højere på nogle af de ting, vi oftest forholder os til. Fødevarepriserne er i dag 27 pct. højere, end de var før inflationen tog fart, og de stiger faktisk også hurtigere lige nu end prisen på det meste andet, vi køber. 

Læs også: Store forandringer i Tyskland: Disse aktier ville storbank satse på

Dette gør, at vi oplever det tydeligere, end når eksempelvis sko og blikkenslagere samtidig trækker inflationen ned. Selvom det samlede regnestykke betyder moderate 2 pct. prisstigninger, fylder de priser, vi dagligt konfronteres med, langt mere i vores bevidsthed end dem, vi måske forholder os til kvartalsvis, årligt, eller endnu sjældnere.

Derudover er der en naturlig skævhed i folks forventninger. Hvis noget lige er sket, vurderer vi typisk risikoen for, at det sker igen, som højere, uanset den faktiske sandsynlighed.

Forskning i inflationsforventninger viser også, at både den brede befolkning og de, der beskæftiger sig professionelt med inflationsdynamikker, er mere tilbøjelige til at forvente højere inflation end de, der aldrig har oplevet en højinflationsperiode. 

Tidligere var det kun dem, der var voksne i 1970erne og 1980erne, der havde oplevet sådan en periode – i dag er det os alle.

Læs også: Danskerne elsker at få penge tilbage i skat – men det er tudetosset, mener dansk direktør

Til sidst er inflation også noget, som mange bredt forbinder med økonomisk dårligt nyt, mens det økonomiske samspil mellem recession, renter og inflation kan være mere uklart.

Inflationen kan naturligvis tage til. Hvis pengepolitikken lempes for hurtigt og for meget, samtidig med at regeringerne massivt poster penge ud i systemet, eksempelvis ved gældsfinansierede offentlige udgifter, kan der skabes et opadgående pres på priserne. 

Men der skal noget helt ekstraordinært til, før inflationen igen får lov til at stikke af som i 2022, og derfor er der grund til at have lidt mere ro i maven. 

I hvert fald lige på den front.

Denne kommentar er skrevet af Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.

Lyt til den seneste episode af podcasten Millionærklubben her:

Læs også: Store finanshuse anbefaler at købe dansk folkeaktie - kan blive meget være værd

Læs også: Europæisk aktie spås stort kurspotentiale