I regeringens 2030-plan er ét af målene at øge arbejdsudbuddet i Danmark. Et middel hertil er at give skattelettelser, som kan motivere den enkelte til eksempelvis at skrue op for arbejdstiden eller søge nye udfordringer med højere løn.
De endelige tal på skattelettelserne kendes ikke i skrivende stund, men hvis vi tager udgangspunkt i dét, der står i regeringsgrundlaget, så har vi en god idé om, hvad der er på vej.
Alle i arbejde får mere i hånden
For det første står alle arbejdende danskere til at få gavn af et øget beskæftigelsesfradrag. I en gennemsnitlig skattekommune kan det betyde op til 2.200 kr. ekstra i hånden årligt ift. i dag. Enlige forsørgere kan dog opnå op til cirka 5.000 kr. yderligere.
Tre satser for topskat
I dag betales 15 pct. topskat af al indkomst over 618.370 kr. som reguleres til 640.109 kr. i 2024.
Umiddelbart står topskatten til at blive delt op i tre satser:
- 7,5 pct. for indkomst mellem 640.109 og 750.000 kr.
- 15 pct. for indkomst mellem 750.000 kr. og 2.500.000 kr. (dvs. samme som nu)
- 20 pct. for indkomst over 2,5 mio. (den såkaldte top-topskat)
Her vises nogle eksempler på, hvad de samlede ændringer betyder i forhold til den skat, man betaler lige nu, forudsat at skattereformen gennemføres, som det fremgår af regeringsgrundlaget.
Tjener man over cirka 2.750.000 kr. vil man altså samlet set opleve skattestigninger.
Betydning for din pension
Hvis der rykkes ved topskattegrænsen, får det også betydning for vores pension. Skal man fremover kun betale 7,5 pct. i topskat, så bliver aldersopsparing mere attraktiv end tidligere, som supplement til indbetalingen på ratepension og livsvarig pension.
Skal man i stedet betale top-topskatten på 20 pct., kan man trods alt glæde sig over, at ens indbetaling til ratepension og livsvarig pension, bliver endnu mere attraktiv end tidligere, idet Skat så betaler hele 57 pct. af den samlede indbetaling.
Dertil kommer, at man vil kunne oparbejde en væsentlig højere pensionsformue, før ens løbende udbetalinger udløser topskat som pensionist. Så har man råd til at skubbe noget af sin indkomst til senere i livet, giver det altså rigtig god mening, idet man både får en bedre økonomi gennem pensionstilværelsen, udnytter den lave afkastskat på pension, samt kan nøjes med at betale 37 pct. i skat af udbetalingerne.
Lige nu må vi dog afvente at regeringen løfter sløret for ambitionerne, herunder hvornår skattereformen i givet fald skal træde i kraft.
Læs også: Sådan blev boligøkonomen gældfri på den halve tid