Finanskommentar

Sarah Ophelia Møss: Slut med tvivl om bæredygtige fonde

Sarah Ophelia Møss, stifter og direktør, Ophelia Invest

Har du også haft svært ved at gennemskue om en fond, der kalder sig grøn og bæredygtig nu rent faktisk også er det?

Det er vi rigtig mange, der længe har haft svært ved. Og det er ikke nogen hemmelighed. Derfor har man på EU plan nu introduceret nogle retningslinjer for hvornår man må kalde sin fond forskellige shades of green.

Det utrolig usexede navn, den har fået, er “EU disclosure-forordning”. Aftalen trådte i kraft den 10. marts i år, og tanken er, at det nu skal blive mere gennemsigtigt for os private investorer at vide, hvor grøn en fond egentlig er.

Fremover skal investeringsforeninger og deslige leve op til standardiserede krav på feltet, og nu må man kun kalde sig grøn eller indikere lignende i fondsnavnet, hvis man altså er rigtig grøn og bæredygtig. Det gør det nemmere for os investorer, der gerne vil investere bæredygtigt.

Det har dog vist sig at være lidt af en udfordring for investeringsforeningerne at navigere, hvornår de må kalde sig hvad. Det gør de fleste af dem ekstremt påpasselige. Det kan du læse mere om herunder. Først skal vi dog se på den nye “smiley-ordning” for fonde.

Mørkegrøn, lysegrøn og no shade of green overhovedet

De nye regler betyder blandt andet, at fonde kan mærkes enten mørkegrøn, lysegrøn eller ikke-grøn, dvs. en almindelig fond der ikke investerer bæredygtigt. De har også fået et mere “borgerligt” navn hver, nemlig artikel 9-produkter (mørkegrøn), artikel 8-produkter (lysegrøn) og artikel 6-produkter (ikke-grøn).

Mørkegrøn fond

Hvis fonde vil kalde sig mørkegrønne, skal bæredygtighed være et decideret mål i fondens investeringsstrategi. Alle selskaber i mørkegrønne fonde skal desuden uden undtagelse:

Bidrage til at opnå FNs verdensmål samtidig med at
Mindst en fjerdedel af selskaberne skal stå mål med aktiviteter, som af EU defineres som at støtte den grønne omstilling og derudover
Leve op til princippet “do no significant harm”. Det betyder, at såfremt et selskab bidrager positivt til et bæredygtigt aspekt, må det ikke samtidig signifikant skade et andet bæredygtigt aspekt.

Lysegrøn fond

Bæredygtighed skal inddrages i investeringsprocessen, og selskaberne, som fonden investerer i, skal blandt andet måles og analyseres ud fra klimapåvirkning og sociale aspekter.

Ikke-grøn fond

Disse har et såkaldt basis-niveau, hvor investeringerne i fondene skal følge den generelle politik i de forskellige investeringsforeninger. Det betyder altså, at niveauet kan variere fra forvalter til forvalter.

Kun 9 mørkegrønne fonde i Danmark - say what?

Siden den 10. marts, hvor det blev et krav for investeringsforeningerne at markere deres fonde, tegner der sig et tydeligt billede: Det er let nok at finde lysegrønne fonde, mens det straks er sværere med de mørkegrønne fonde. Men hvordan kan det være? Det er der primært to grunde til:

Grund nr. 1

Først og fremmest er barren for de mørkegrønne fonde meget høj, og derfor vil de lysegrønne fonde både nu og sikkert også fremadrettet dominere markedet.

Men, det er altså kun ni ud af 1.078 børsnoterede danske fonde, der kalder sig mørkegrønne - og det tal burde (med den grønne dagsorden in mente) velsagtens være højere? Fem af disse er at finde hos Sparinvest, de resterende fire hos henholdsvis Formuepleje, Nordea, Nykredit og Wealth Invest. Derved er der mange store, danske investeringsforeninger, der slet ikke udbyder mørkegrønne fonde på nuværende tidspunkt.

Grund nr. 2

Og det leder videre til anden grund: Der er stor usikkerhed om udformningen af den grønne regulering. Hvordan vil implementeringen af dette nye sæt regler mon se ud?

Denne usikkerhed får mange forvaltere til at holde sig tilbage, og de vil hellere være på den sikre side og kalde en fond, der kan fortolkes som mørkegrøn, for lysegrøn end omvendt.

I takt med at forordningen for alvor implementeres og der ikke længere er så stor usikkerhed om fortolkningen, vil det billede, der indtil nu har tegnet sig, forhåbentlig ændres, og der vil komme flere mørkegrønne fonde.

Liste over de få mørkegrønne fonde i juli 2021:

Sidste del af forordningen forventes at træde i kraft i januar 2022, så med en lille portion tålmodighed bliver det allerede der forhåbentlig lettere at finde og vælge en mørkegrøn fond til porteføljen. Er de nye mærkater noget du vil kigge efter, når du investerer i fonde?

Sarah Ophelia Møss er iværksætter, sociolog og forfatter til bogen Den lille guide til investering Hun skaber 'rum for læring' på investeringsfeltet med sine virksomheder Ophelia Invest og Forlaget Penge. Hun driver podcasten Ophelia Invest Talks og Facebook-grupperne Aktieklubben Danmark og Kvindelogen samt medlemsklubben Ophelia Invest Club.

Læs også: Sarah Ophelia Møss: Kan dine investeringer passe sig selv over sommeren?

Læs også: Morten Springborg: Stop/start svinger pendulet og skaber kortsigtede flaskehalse