Henter kommentarer

Teknisk Set: 3 grønne aktier fortsætter på bølgen


Den grønne bølge fortsætter, hvilket trækker op i flere nordiske aktier. De nordiske aktiemarkeder byder på grønne aktier både til lands, vands og i luften. I den analyse har jeg set på tre af de helt store: Vestas, Ørsted og Scatec Solar.

Markedsdeltagerne fortsætter med at tanke aktier, og flere deltagere er nu ikke nervøse for et eventuelt skift i Det Hvide Hus, da man forventer, at der kommer en større stimuleringspakke også efter valget.

I videoen ovenfor ses udviklingen i markedsværdien pro anno for selskaberne i C25-indekset, og dets udvidelse fra C20. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

Vestas fortsætter den stigende tendens

Vestas ligger i en stærk stigende trendkanal og det har stået på siden slutningen af marts. På dagsniveauet er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen i midten af september, og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et ”Golden Cross” i begyndelsen af juli.

På ugebasis har Bollingerkanalen været i køb siden midten af maj, mens det glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i midten af juni.

Vestas kursgraf (Uge) Kilde: Vikingen Vis mere


Den stigende tendens i aktiekursen trækker op i både Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt 90.
Aktiekursen tester modstandsniveauet 1150 og næste modstandsniveau er ved 1275, mens der er støtte i niveauet 1000 og herefter i niveauet 940. Brug tilbagefald i aktien til at samle op.

Sponseret indhold: Invester i viden og sæt fart på din indtjening

Ørsted – brug tilbagefald til opsamling

Ørsted har fulgt samme kursudvikling som Vestas. På dagsniveauet er der etableret købssignal i slutningen af september, og de glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i slutningen af september.

Ørsted Bollingerkanalen (Uge) Kilde: Vikingen Vis mere

På ugebasis har Bollingerkanalen netop etableret et nyt købssignal efter 4 uger i salg. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i midten af maj.

Der er divergens mellem Momentum og RSI på ugebasis. RSI er stigende og har ramt niveauet 73, mens Momentum fortsætter den faldende tendens på ugebasis og endnu ikke har etableret en bundformation.

Nærmeste modstandsniveau er ved 1100 og herefter i niveauet 1200, mens der er støtte i niveauet 950 og herefter i niveauet 920-930.

Scatec Solar – stærk udvikling

Aktien er brudt ud af den stigende kurskanal, og der er etableret nyt signal i Bollingerkanalen i midten af september og de glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i begyndelsen af august på dagsniveauet.

På ugebasis etablerede de glidende gennemsnit et ”Golden Cross” siden april 2018, og siden da er der ikke blevet etableret et ”Death Cross”, hvilket viser, at trods korrektion i aktiekursen, hvor det lange, glidende gennemsnit kortvarigt er blevet brudt, så har faldet aldrig udløst en længerevarende negativ tendens.

Bollingerkanalen er i køb på ugebasis og det har stået på siden midten af august. De tre indikationsmodeller er alle stigende. Momentum har etableret et stort W på ugebasis og RSI har ramt 85.
Nærmeste modstandsniveau er ved 275 og herefter i niveauet 295, mens der er støtte i niveauet 220 og herefter i niveauet 200.

Graferne stammer fra analysesystemet Vikingen. Lars Persson ejer ikke aktier i de analyserede virksomheder.

Læs også: Teknisk Set: Her ser udviklingen betænkelig ud

Læs også: Teknisk Set: 3 aktier med en stærk trend