Henter kommentarer

Teknisk set: 3 upopulære aktier med kurspotentiale


Det ser ud til, at Fed skruer ned for opkøbene af amerikanske obligationer i begyndelsen af 2022, hvilket på sigt vil føre til stigende rente og give flere investorer et alternativ til deres aktieinvestering.

I denne uge har jeg valgt at analysere et par selskaber, som ikke alle vil have i deres portefølje. I denne Teknisk Set er der sat fokus på tobaks- og våbenaktier. De to udskældte sektorer afholder ofte institutionelle investorer fra at deltage, hvilket giver de private investorer en fordel, da disse firmaer ofte er veldrevne og betaler store udbytter.

Scandinavian Tobacco Group holder fast i den stigende tendens

Scandinavian Tobacco Group (STG) holder fast i den stigende tendens, der er blevet etableret i midten af juli. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” på dagsniveauet i midten af juli og Bollingerkanalen har ligeledes etableret et købssignal i midten af juli.

Modstandsniveauet 140 er nu blevet testet 2 gange. Første gang var i maj og nu igen i august. Momentum stiger på ugebasis og den samme tendens ses i RSI, som har ramt niveauet 58. De glidende gennemsnit 8 og 24 uger har etableret et ”Golden Cross” i december. Bollingerkanalen har etableret et købssignal i midten af november.

Nærmeste modstandsniveau er ved 175 og herefter i niveauet 195, mens nærmeste støtteniveau er ved 125 og herefter i niveauet 110.

Swedish Match med fornyet Momentum

Swedish Match har konsolideret sig i niveauet 75-80 siden midten af maj. På dagsniveauet er der igen etableret købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på dagsniveauet har etableret et ”Golden Cross” i midten af juli.

På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på ugebasis har etableret et ”Golden Cross” i midten af april. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 75 som en støttelinie. Momentum på ugebasis har etableret en bundformation og der er en stigende tendens i RSI på ugebasis og modellen har ramt 60.

Nærmeste modstandsniveau er ved 90 og herefter i 98, mens der er støtte i niveauet 75-76 og herefter i niveauet 68-70. Aktien ser interessant ud på niveauet.

SAAB bevæger sig vandret

I analysen fra den 2. august havde SAAB-aktien netop brudt den faldende tendens, men siden har aktiekursen bevæget sig vandret i niveauet 250-265. Der er fortsat et stort åbent ”gap” i niveauet 226,8-238,2 fra juli.

Der er divergens mellem flere modeller på dagsniveauet, idet Bollingerkanalen er i køb, mens de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” for 5 dage siden.

På ugebasis er der købssignal i de glidende gennemsnit, da der i sidste uge blev etableret et ”Golden Cross”. Bollingerkanalen har været i køb i 6 uger. Den positive tendens i aktiekursen trækker op i indikationsmodellerne på ugebasis. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra og RSI har ramt 68 og er fortsat i en stigende tendens.

Nærmeste modstandsniveau er ved 290 og herefter i niveauet 320, mens nærmeste støtteniveau er ved 240 og herefter i niveauet 205-210. Aktien ser fortsat interessant på niveauet.

Lars Persson ejer aktier i STG. Graferne er fra analyseprogrammet Vikingen.

Læs også: Kryptoinvestor: Kan 0,1 bitcoin gøre dig til millionær? Noget tyder på det

Læs også: Lau Svenssen: Analyse i fem punkter af aktiemarkedet