Henter kommentarer

Teknisk Set: Der har ikke været meget hjælp at hente i regnskaberne


Der har ikke været meget hjælp at hente i de regnskabsaktuelle virksomheder, og det er selv om mange har klaret sig bedre end forventet.

Det hele handler jo om, hvordan fremtiden ser ud og den er noget grumset. Stigende rente, inflation og forsyningsproblemer kombineret med lidt geopolitisk uro rundt om den russiske og kinesiske grænse er noget, der giver hovedpine. Men lidt milde toner fredag fra den russiske udenrigsminister kan måske være med til at give lidt normale markeder i denne uge.

MACD

MACD står for Moving Average Convergence Divergence.

I MACD anvendes en signalkurve, der beregnes som forskellen mellem et kort og et langt eksponentielt vægtet gennemsnit på lukkekursen.
Købssignaler gives, når signalkurven bryder igennem sit eksponentielt vægtede gennemsnit nedefra.
Salgssignal gives, når signalkurven bryder igennem sit eksponentielt vægtede gennemsnit oppefra.

Arjo er med regnskab på torsdag

Arjo toppede i oktober/november i niveauet 120-130 og siden har aktiekursen været i en faldende tendens og fredag lukkede kursen i niveauet 91,30. Den faldende tendens betyder, at der er salg i signalmodellen Bollinger og det har stået på siden november på dagsniveauet, og på ugebasis har salgssignalet stået på siden december.

De glidende gennemsnit på dagsniveauet har etableret et ”Death Cross” i midten af november. På ugebasis har de glidende gennemsnit etableret ”Death Cross” på ugebasis. Death Cross-signalet er en advarsel om, at den stigende tendens nu er brudt.

Den samme faldende tendens kan man se i Momentum på ugebasis og den viser, at den positive tendens i aktiekursen er aftagende. RSI er ligeledes faldende og har ramt niveauet 20 og modellen har etableret mindre bundformation. Nærmeste bundformation er i niveauet 80-82 og herefter i niveauet 75-76, mens der er modstand omkring 100 og herefter i niveauet 115.

Afvent udviklingen i selskabet.

Overreaktion i AAK?

Der er regnskab fra AAK i den kommende uge. Aktiekursen har bevæget sig vandret igennem det meste af 2020 i niveauet 180-185 som bund og som modstand i niveauet 205-210. I denne uge er støtteniveauet blevet brudt og fredag lukkede aktien i 172,95.

De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et ”Death Cross” i begyndelsen af januar på dagsniveauet. Det korte glidende gennemsnit er skåret igennem det lange glidende gennemsnit oppefra, hvilket er et advarsel om en fortsat faldende tendens i aktiekursen. Bollingerkanalen har ligeledes etableret et salgssignal i begyndelsen af januar.

Samme salgssignal er blevet bekræftet på ugebasis, da Bollingerkanalen i salg i slutningen af november. De glidende gennemsnit etablerede et ”Death Cross” i slutningen af oktober.

Den faldende tendens trækker ned i Momentum på ugebasis, hvilket indikerer, at der ikke er meget opdrift i aktiekursen. RSI er faldet under 30. Nærmeste modstandsniveau er ved 200 og herefter i niveauet 225, mens der er støtte i niveauet 160 og herefter i 150.

Har markedet overreageret, vil regnskabet afsløre det i denne uge.

Nyt signal i Intrum

Regnskab i sidste uge fik Intrum til at stige med over 13 pct. På dagsniveauet blev der allerede etableret et købssignal i december, hvor de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i slutningen af december.

På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et købssignal for 2 uger siden. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra af den stigende tendens i aktiekursen og i denne uge bliver der etableret et ”Golden Cross” i aktien, hvilket giver et positivt billede af kursudviklingen i Intrum.

Den positive tendens i aktiekursen trækker op i Momentum og det viser, at den positive hastighed er tilbage i aktien. RSI har endvidere ramt niveauet 68.
Nærmeste modstandsniveau er ved 300 og herefter i niveauet 340.

Aktien ser interessant ud på det nuværende niveau.

Lars Persson ejer ikke aktier i de analyserede selskaber. Graferne er fra analyseprogrammet Vikingen.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Derfor er det så svært at finde en dygtig kapitalforvalter

Læs også: Kommentar fra Maj Bank: Økonomien minder om perioden efter 2. verdenskrig