Henter kommentarer

Teknisk Set: Fokus på store indeks - 'det er et dårligt signal'

Lars Persson, analytiker og medlem af Millionærklubben.
Lars Persson, analytiker og medlem af Millionærklubben.
Vis mere

Jeg har i denne Teknisk Set valgt at fokusere på de internationale indeks for at se, om der er en overordnet tendens. En ting er sikkert: det danske C20 indeks har klaret sig stærkt midt i krisen med et fald på kun 4,1 procent.

Hvad siger det tyske indeks?

I Europa er DAX 30 faldet med over 20 procent siden årets begyndelse. Men fra toppen i februar og til bunden i marts tabte det tyske marked over 39 procent, men på bare 16 dage er indekset handlet op og tabet er minimeret.

På dagsniveauet så det i slutningen af marts ud til, at indekset havde etableret en dobbelt top og indekset faldt også tilbage de næste 3 dage, men så vendte udviklingen rundt og siden er indekset steget.

Det betyder, at der er etableret en stigende tendens, men en bund i marts i niveauet 8400 og en ny noget højere oppe i niveauet 9500.

Dax 30 (Dag) Kilde: Vikingen Vis mere

De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” for to dage siden.

Bollingerkanalen etablerede allerede købssignal på dagsniveauet i midten af marts. Signalforvirringen i indekset med en formation, der siger et og en model, der giver et andet resultat – markedsdeltagerne aner ikke deres levende råd.

Indeksgrafen er hullet som en si i begge retninger og det er et dårligt signal.

RSI. Dax 30 (Uge) Kilde: VIkingen Vis mere

På ugebasis er der kommet Momentum tilbage i DAX som følge af stigningen på dagsniveauet.

Den samme tendens ses i RSI på ugebasis. RSI har ramt 30 og er dermed stadig i det oversolgte niveau.

Nærmeste støtteniveau er ved 9500 og herefter i niveauet 8500, mens nærmeste modstandsniveau er ved 11.000 og herefter i niveauet 11.500.

Har USA noget Momentum?

S&P 500 har i år tabt 15 procent. Det amerikanske indeks har haft en identisk udvikling som DAX 30 på dagsniveauet.

De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” for 3 dage siden. Det store amerikanske indeks har en række åbne ”gaps” både over og under den nuværende kurs.

Kursgraf. S&P500 (Dag) Kilde: Vikingen Vis mere

Det korte, glidende gennemsnit ligger i niveauet 2675 som en støttelinie, mens det lange, glidende gennemsnit ligger nede i niveauet 2550.

På ugebasis er modellerne i salg. Det korte, glidende gennemsnit på 8 uger bliver testet nedefra af den stigende tendens, man ser i indekset, mens det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 3050 som en modstandslinie.

Der er etableret bundformation i både Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt 34.

Nærmeste støtteniveau er ved 2550 og herefter i niveauet 2450 og der er fortsat ”gap” i niveauet 2459,96- 2574,57 og i niveauet 2191,86-2344,44.

Anden Covid-19 bølge i Kina og hvad betyder det?

Hang Seng-indeksets graf har også et par ”gaps” på dagsniveauet ved 22753,01-22756,13 og ved niveauet 21659,55-22883,25.

Overordnet er indekset i en stigende tendens på dagsniveauet og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” for en dag siden.

Bollingerkanalen. Hang Seng-Indeks (Dag) Kilde: Vikingen Vis mere


På ugebasis er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen.

Det korte, glidende gennemsnit på 8 uger ligger i niveauet 24.600 som en modstandslinie og det lange, glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 26.500 som en modstandslinie.

De tre indikationsmodeller har alle etableret en bundformation.

RSI har ramt 40 efter at have været nede i 20 for 3 uger siden.

Nærmeste støtteniveau er ved 22.750 og herefter i niveauet 22.000, mens nærmeste modstandsniveau er ved 25.000 og herefter i niveauet 26.000-26.500.


Lars Persson ejer ikke i de analyserede aktier. Lars Persson har arbejdet med teknisk analyse siden 1997 og har siden 2013 været en fast del af Millionærklubben, som du finder her.

Læs også: Teknisk Set: Aktier med optrend

Læs også: Teknisk Set: 3 oversolgte aktier

Læs også: Teknisk Set: Ambu, Getinge og Sobi