Henter kommentarer

Teknisk Set: Ambu, Getinge og Sobi

Lars Persson, analytiker og medlem af Millionærklubben.
Lars Persson, analytiker og medlem af Millionærklubben.
Vis mere

Covid-19 har sendt de toneangivende indeks voldsomt ned på få uger, og udsvingene i de enkelte aktier kan hurtigt komme op på mellem 6-8 procent indenfor en dag. Derudover har omsætningen været stor i de fleste aktier.

Man har endnu ikke set et fald i antallet af døde i Italien, og antallet af smittede fortsætter med at stige kraftigt i både Spanien, Tyskland og Frankrig - og nu vokser bekymringen over udviklingen i USA.

Dermed fortsætter Corona-virussen med at sætte dagsordenen, også for denne uges tre aktier; Svenske Getinge og Swedish Orphan Biovitrum samt danske Ambu.

Godt billede på nervøsiteten i markedet

Selskabet producerer blandt andet respiratorer, og Getinge har meddelt, at man i anledning af Corona-pandemien har øget produktion med 60 procent.

På dagsniveauet er der divergens mellem flere forskellige modeller. Bollingerkanalen er gået i køb, mens de glidende gennemsnit stadig giver et salgssignal, da det lange glidende gennemsnit ligger over det korte glidende gennemsnit. De glidende gennemsnit på dagsniveauet etablerede et salgssignal i slutningen af januar.

Ser man på grafen, så har der været store udsving i aktien i marts. Det giver et rigtigt godt billede af nervøsitet i markedet.

Getinge (uge), RSI Vis mere

På ugebasis er der salgssignal i signalmodellerne. Salgssignalet blev allerede aktiviteret i begyndelsen af februar, da aktien etablerede den første topformation. Det lange glidende gennemsnit er tæt på at skære det korte glidende gennemsnit og er dermed tæt på at etablere et salgssignal.

RSI har ramt niveauet 50, efter modellen har været under 40 i sidste uge, men overordnet er der fortsat en faldende tendens i modellen. Momentum på ugebasis er ligeledes i en faldende tendens, men man kan skimte en begyndende bundformation. Nærmeste modstandsniveau er ved 195 og herefter i niveauet 225. Men der støtte i niveauet 140 og herefter i niveauet 130.

Aktien begynder at se interessant ud på det nuværende niveau.

 

Nye kliniske forsøg

Swedish Orphan Biovitrum (Sobi) annoncerede den 18. marts, at man vil foretage et klinisk forsøg med lægemidlerne anakin og emapalumab til at lindre komplikationer forbundet med COVID-19 i samarbejde med italienske sundhedsmyndigheder.

Sobi (uge), RSI Vis mere

På dagsniveauet toppede aktien i niveauet 200 og kursen ramte 130 i denne uge, men har siden taget en mindre rebound i forbindelse med ovenstående meddelelse. Der er dog ikke etableret noget købssignal endnu i hverken kursgrafen eller Bollingerkanalen. RSI ramte 10 i begyndelsen af marts på dagsniveauet og er nu kravlet op til niveauet 40.

På ugebasis er der blandede signaler, idet Bollingerkanalen er i salg og de glidende gennemsnit er brudt oppefra af faldet i kursudviklingen.
Der er divergens mellem indikationsmodellerne på ugebasis, idet RSI har fundet en bund og stiger, mens Momentum på ugebasis er i en faldende tendens, og modellen på månedsbasis har fundet en bund og stiger.

Nærmeste støtteniveau er ved 110, og der er et stort ”gap” nede i det niveau som blev etableret tilbage i 2018, og herefter i niveauet 90. Nærmeste modstandsniveau er ved 175 og herefter i niveauet 200-205.

Aktien er god at have med på kandidatbænken.

Ambu holder fast i stigende tendens

Ambu-aktien holder stadig fast i den stigende tendens, der blev etableret i slutningen af august, men udsvingene har været store, og den seneste uge har aktien ligeledes oplevet store udsving.

AMBU (uge), Bollinger Vis mere

På dagsniveauet er der igen etableret købssignaler, ved at kursen igen er brudt igennem glidende gennemsnit nedefra. Holder stigningen, bliver der etableret et ”Golden Cross”.

Det lange glidende gennemsnit ligger som en støttelinie i niveauet 125. Nærmeste støtteniveau er ved 135 og herefter i niveauet 120, mens nærmeste modstandsniveau er ved 200 og herefter i niveauet 230. Brug et tilbagefald til at samle op i aktien.


Lars Persson ejer ikke i de analyserede aktier. Lars Persson har arbejdet med teknisk analyse siden 1997 og har siden 2013 været en fast del af Millionærklubben, som du finder her.

Læs også: Teknisk Set: Hvad kommer der efter panik?

Læs også: Ugens aktie: Vil være førende vaccineproducent i 2025

Læs også: Ugens aktie: Kan på ny købes til en fair pris